Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU kræver den russiske gashane åbnet fuldt

06. Jan. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det tjekkiske EU-formandskab og EU-kommissionen skærper nu tonen over for Rusland i striden om gas. I en fælles udtalelse hedder det, at gasforsyningerne til EU øjeblikkelig må genetableres, og at Rusland og Ukraine må sætte sig til forhandlingsbordet for at få løst konflikten om den pris, ukrainerne skal betale for gas fra Rusland.

Både det tjekkiske EU-formandskab og EU-kommissionen ønsker dialog med begge lande for at få en hurtig løsning på problemet, efter Rusland har skåret i den gas til EU, der går gennem Ukraine. Flere medier oplyser, at forsyningerne af gas gennem Ukraine gik ned med 70 procent natten til tirsdag og har givet problemer i første række i et kulderamt Bulgarien, men også i Makedonien, Grækenland og Tyrkiet.

EU-kommissionen har i dag møder både i Kiev med repræsentanter for den ukrainske regering og i Berlin, hvor der er møder med Gazprom.

Omkring 80 procent af den russiske gas til EU går gennem Ukraine. EU er afhængig af gassen, da Rusland tegner sig for omkring 25 procent af gassen i EU. Norge er den næststørste leverandør, og Algeriet står for 15 procent. EU-landene leverer selv kun omkring 25 procent af forbruget.

Netop spørgsmålet om forsyningssikkerhed af olie og gas indgår i den europæiske energi- og klimapolitik og i dialogen mellem Rusland og EU.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.