Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-topmøde kryber uden om energi-opgør

22. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

De 27 EU-lande og Europa-Parlamentet gør klar til et nyt opgør om liberaliseringerne i Europa. På EU-topmødet i Bruxelles hilste stats- og regeringslederne et forlig blandt landenes energi- og klimaministre om el- og gasliberaliseringer velkomment. Landenes ledere er især tilfredse med, at der nu er enighed om det væsentlige område, der betyder en effektiv adskillelse af energiselskaberne, så de ikke kan stå for både produktionen og de også net, der transmitterer el og gas ud til centraler og forbrugere.

Dagen før stats- og regeringslederne indledte deres møde, afviste et flertal i Europa-Parlamentet imidlertid helt og aldeles, at det forlig, som topmødet taler om, betyder en klar adskillelse af elproducenter og dem, der driver nettene. Forliget giver stadig selskaber, der fremstiller elektricitet, ret til også at eje nettene. Der skal blot være en klar opdeling mellem selskaberne, så de store produktionsselskaber ikke blander sig i de beslutninger, netselskaberne træffer.

Stats- og regeringslederne erkender, at der stadig er uenighed mellem ministrene og parlamentet. Men det hedder i konklusionerne fra topmødet, at ”Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende Rådet og Europa-Parlamentet til at nå til endelig enighed om pakken inden udgangen af den nuværende valgperiode” (det vil i realiteten sige inden april).

Liberaliseringen af el- og gasmarkedet er et af de spørgsmål, der har fået sindene i kog i Europa-Parlamentet, hvor der før afstemningen blev talt med store bogstaver mod især den franske præsident Nicolas Sarkozy og den tyske kansler Angela Merkel, fordi Tyskland og Frankrig fra starten stod i spidsen for en række lande, der var imod et stop for energiselskabernes kontrol af markederne.

De grønnes talsperson i energispørgsmål, tyskeren Rebecca Harms sagde før afstemningen, at parlamentet nu måtte stå fast på at bryde monopolerne. Hun talte ligefrem om energikarteller.

- Den politiske indblanding af kansler Angela Merkel og præsident Sarkozy for at beskytte de tyske og franske energigiganters interesser er en provokation over for Europa-Parlamentet. EU’s ledere må ikke komme med politikker, der kun er i de store EU-landes energi-oligopolers interesse, sagde Rebecca Harms.


Europæisk fagbevægelse tøvende

Ikke kun Frankrig og Tyskland er imod en total adskillelse af produktionsfirmaer og transmissionsfirmaerne. Seks andre landes regeringer, Østrig, Bulgarien, Grækenland, Luxembourg, Letland og Slovakiet har støttet de to lande. Også fagbevægelserne i landene har været imod, og i den europæiske fagbevægelse, EFS, kæmper de offentligt ansattes europæiske organisation, EPSU, også imod.

Holdningen er, at der aldrig bliver tale om et frit marked for energi, der ikke er produkter som biler, sko og mælk. Samtidig afviser EPSU, at de hidtidige liberaliseringer på andre tidligere monopoliserede markeder som telemarkeder har ført de forbedringer med sig, som EU-kommissionen og politikerne lovede. Dårligere arbejdsforhold for ansatte og mindre indflydelse for de ansatte har været en af følgerne. EPSU stiller også spørgsmålstegn ved, om lavere telepriser skyldes øget konkurrence og peger på, at den teknologiske udvikling måske er en lige så god forklaring.

Den danske regering og både arbejdsgivere og lønmodtagernes organisationer støtter liberaliseringerne og åbningerne af markederne.

I Europa-Parlamentet mener både Britta Thomsen, S, og Karin Riis-Jørgensen, V, at parlamentet skal stå fast på sin beslutning. Havde parlamentet fulgt ministrenes kompromis med en delvis adskillelse af produktion og transmission, ville forslaget ellers have været hjemme. Nu kommer der endnu en behandling, hvis ministrene ikke følger parlamentet.

Britta Thomsen håber, at ministrene lytter til parlamentet og følger kursen, parlamentarikerne har lagt. Hun mener, at de store selskaber, der vil fastholde monopoler, vil holde andre selskaber ude, og at det blandt andet skader de små selskaber med vindkraft.

- Det handler om, at alle skal have lige adgang til energinettene. Vi lader jo heller ikke Folkevognsfabrikkerne eje motorvejene eller Microsoft eje internettet, men energiproducenterne får lov til at eje kablerne, siger Britta Thomsen.

Karin Riis-Jørgensen mener, at en klar adskillelse mellem selskaberne fører til, at energiselskaberne kommer til at operere på flere markeder, og at det vil føre til øget konkurrence og lavere priser for forbrugerne. Hun sætter samtidig sin lid til, at der bliver etableret et europæisk Energi Agentur, som skal sikre, at der bliver en reel konkurrence.

- Monopoler har aldrig gavnet forbrugerne, og mit håb er, at Ministerrådet ligeledes vil stemme for en adskillelse af energinet og -tjenester og dermed få afsluttet energiselskabernes monopol, siger Karin Riis-Jørgensen.


Europæisk charter for energiforbrugere

EU-topmødet konkluderede, at de stigende energipriser giver problemer for de socialt dårligst stillede. Europa-parlamentet tog spørgsmålet op i en anden betænkning, der støtter, at der vedtages et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder.

Betænkningen, der havde den tidligere generalsekretær for den socialistiske fagbevægelse, Mia De Vits, som ordfører, erkender, at markedsmekanismerne ikke altid fungerer i en sektor som energiens. Markedet varetager ikke altid forbrugernes interesser.

Charteret opfordrer derfor regeringer, energimyndigheder og arbejdsmarkedets parter til at komme med konkret bidrag, der sikrer, at energiforbrugernes interesser bliver varetaget på et socialt, miljørigtigt og konkurrencedygtigt energimarked i EU.

EPSU og to europæiske sociale organisationer, antifattigdomsnetværket EAPN og de sociale boligers CECODHAS, støttede før afstemningen i parlamentet, at der kommer et særligt charter. De tre organisationer finder ikke, at landene har beskyttet de svageste grupper tilstrækkeligt mod de stigende priser på energi.

- Med stigninger på 30 procent på energi i de fleste lande og faldende indkomster så ved de mest berørte af fattigdom ikke, hvordan de skal betale deres regninger, siger formanden for EAPN, Ludo Horemans.

Han advarer mod, at det for sådanne grupper bliver til daglige valg mellem varme eller mad.

- Liberaliseringer og privatiseringer af tjenester synes at være ansvarlige for det. De fleste lande har ingen handlingsplaner eller målsætninger for bekæmpelse af energifattighed, og EU synes at være tilfreds med at udvide det indre marked uden at tage hensyn til de alvorlige følger, det har for folks liv og for fattigdommen, siger Ludo Horemans.

Mia De Vits forsvarede i parlamentet landenes ret til at indføre særlige sociale tariffer for energi.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.