Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tvivl om effekt af liberaliseringer

11. Sep. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Forskere sætter spørgsmålstegn ved de liberaliseringer, EU er i gang med inden for både el, gas, vand, trafikken og posten. Løfter om lavere priser og bedre kvalitet, der er stillet i udsigt, holder ikke for en nærmere analyse, påpegede flere professorer ved et møde i Det Europæiske og Sociale Udvalg i Bruxelles d. 10. spetember.

- Problemet er de bedømmelser af udviklingen, der finder sted. Selv om priserne for eksempel er faldet inde for telefonvæsenerne, så står det ikke klart, at det er liberaliseringerne, der er årsagen. Det synes mere at være en følge af den teknologiske udvikling, sagde professor David Hall fra Greenwich University.

Professor Massimo Florio fra universitetet i Milano var helt på linje med sin engelske kollega. Undersøgelser, der viser fordelene ved liberaliseringerne, har store mangler. Går man længere ned i materialerne, så holder konklusionerne ikke. Det er for eksempel ikke sådan, at der er større fremskridt i Storbritannien og større tilfredshed her end i Frankrig, selv om Storbritannien er gået langt videre med liberaliseringer og privatiseringer end det stadigt monopoliserede Frankrig.

Der er statistisk set stort set ingen forskel på udviklingen og tilfredsheden i lande, der er langt fremme med liberaliseringerne, og dem, der går forsigtigt frem.

- Ser vi på gas, så er det endnu mere overraskende: Der er ingen nævneværdig forskel. Og inden for elsektoren så er der intet statistisk grundlag for at sige noget som helst, sagde Massimo Florio.


Kommissionens holdning

Forinden havde den socialistiske, spanske EU-kommissær Joaquín Almunia, ellers hyldet den liberalisering, der er i fuld gang inden for sektorer, der tidligere var tynget af offentlige monopoler. Selv om Kommissionen står fast på, at den ikke blander sig i spørgsmålet om hvorvidt noget er offentligt eller privat, så slog kommissæren også fast med syvtommersøm, at liberaliseringerne er en fordel for forbrugerne, og at de skal fortsætte.

- Liberaliseringerne er et prioriteret projekt. Vi skal ikke sidde tilbage og vente. Nej, alle kan sætte tempoet op, sagde Joaquín Almunia, der samtidig fandt, at åbningen af markeder er en læreproces.

Kommissionen udsendte i sommer et arbejdsdokument, der bedømmer udviklingen i forskellige netværksindustrier og lagde med mødet i Bruxelles netop op til en ny debat. Kommissionen fandt, at udviklingen gik i den rigtige retning, selv om der stadig er problemer.

David Hall pegede på, at alle burde lære af de erfaringer, der er gjort med liberaliseringer. Hans kollega fra universitetet i Greenwich, professor Steve Thomas, kom sidste sommer med en undersøgelse, der gik tæt elsektoren. Han undersøgte udviklingen i en række lande herunder Storbritannien, de nordiske, men også på liberaliseringer i Brasilien og Canada.

Steve Thomas’ konklusioner er, at el-sektoren ikke egner sig til at blive liberaliseret. En række lande har taget konsekvensen af deres analyser og aflyst omorganiseringer af sektoren. Til de lande hører Sydkorea, Thailand, Indonesien, Sydafrika, Mexico og Sri Lanka.

Problemet med liberaliseringerne har efter Steve Thomas´ undersøgelser været, at den ønskede fri konkurrence ikke slår igennem i sådanne sektorer. Der bliver ganske vist en vis konkurrence, men den har uheldige følger.

Fremstilling af elektricitet er så dyr, at selskaberne er forsigtige med investeringer. Tidligere var det forbrugerne eller staten, der bar risikoen ved investeringerne. Nu er det selskaberne, og de må gardere sig. Derfor er der en klar tendens til, at lægger deres øgede risici på forbrugernes regninger og satser på sikre, billige løsninger for at stå sig i den konkurrence, der trods alt er.

Steve Thomas peger også på, at liberaliseringer ikke har ført til, at udenlandske investorer skyder kapital ind i sektoren, øger forskning og udvikling og satser på uddannelser. Men der er eksempler på at udenlandske kapitalinteresser er gået ind i selskaber. Men nogle har så solgt igen.

- Mange af de udenlandske investorer har gensolgt de firmaer, de købte i løbet af få år og efterladt den lokale industri i en dårligere tilstand, end da det udenlandske firma kom til i første omgang, skriver Steve Thomas.

Han fremhæver også, at løn- og arbejdsforhold i en række tilfælde er blevet dårligere.

Davis Hall pegede på mødet i Bruxelles på, at de amerikanske erfaringer viser, at priserne på elektricitet er steget mere i de stater, de har liberaliseret end i dem, der har fastholdt de offentlige virksomheder.

- Der er nu en offentlig debat og en klar trend væk fra at liberalisere. Otte ud af 17 stater, der har liberaliseret, har en sådan debat, sagde David Hall. (en oversigt over udviklingen i USA kan ses her).

Også Joost Verlinden fra det belgiske Federal Planning Bureau manede til forsigtighed med at drage hurtige konklusioner om liberaliseringernes gavnlige virkninger. Han pegede på, at der var en række uventede resultater i analyserne. For eksempel er det ikke sådan, at der er størst tilfredshed der, hvor priserne er de laveste. Kvalitet hører til de andre faktorer, der spiller ind.

Han fandt dog kritikken af Kommissionens rapport for hård. Nok manglede man en række data, men derfor kunne Kommissionen godt udarbejde en analyse.

- Man skal også være forsigtig med at inddrage USA, for her ved vi heller ikke, hvorfor priserne er steget, sagde Joost Verlinden.

Kommissionens Fabienne Ilzkovitz erkendte, at der er forskellige analyser, der giver forskellige billeder, men forsvarede Kommissionens rapport.

- Det er meget kompliceret, og der er stadig en stor opgave, og vi vil tænke over, hvad der nu skal ske, sagde hun og tilføjede, at Kommissionen også vil overveje, om det er den, der skal komme med undersøgelser af konsekvenserne af sit eget arbejde.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.