Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-kommissionen stiller forslag om krav til kreditvurderingsfirmaer

12. Nov. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

En bedre overvågning af finansmarkederne er på vej. EU-kommissionen tog et skridt i dag med et udspil til regler for de firmaer, der kommer med vurderinger af andres kreditværdighed. De særlige kreditvurderingsinstitutter må ikke have interesser, der påvirker deres vurderinger. Der skal være større åbenhed om firmaerne eller institutterne og om de metoder, de anvender i vurderingerne.

EU-kommissionen har arbejdet på forslaget i et par år, siden de første tegn på en finanskrise viste sig. EU-kommissær Charlie McCreevy sagde på et pressemøde i Bruxelles, at han ønskede, at EU får en førende rolle på hele dette område, og at forslaget derfor går længere end dem, der er kendt i andre dele af verden.

- Der er behov for helt klare regler, hvis vi skal genskabe tilliden på markedet for kreditvurdering, sagde Charlie McCreevy.

Hidtil har en række institutter både vurderet selskaber og firmaers kreditværdighed og har rådgivet om investeringer. Firmaerne må efter forslaget ikke længere have rådgivningsopgaver.

De skal også have en tilstrækkelig viden, så vurderinger er troværdige. Derfor skal særlige modeller og metoder for vurderinger være åbne, og de skal komme med årlige rapporter om den måde, de arbejder på.

Der bliver også bedre kontrol med kreditvurderingsfirmaerne, idet mindst tre ledere ikke må have direkte interesser i firmaerne og deres resultater.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.