Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tættere på enighed om banktilsyn i EU

24. Jun. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-kommissionen støtter Europa-Parlamentet i slaget om væsentlige sider af det system for banktilsyn, som der er generel enighed om, men som medlemslande stadig finder for omfattende i parlamentets udformning.

Striden går især på, om tilsynene får magt til at bestemme over de finansielle institutioner, hvis der er tegn på en ny, direkte finansiel krise. Kommissionen støtter en rapport fra parlamentet i, at tilsynet i sådanne kriser kan gribe ind, hvis de enkelte medlemslandes myndigheder ikke er enige.

I det nye system med Det Europæiske Udvalg for Systematiske Risici er der tre tilsyn for banker, forsikringsselskaber og værdipapirer. I Rådet, der består af medlemslandene, er stemningen, at de tre tilsyn ikke kan bestemme over de nationale myndigheder

Kommissionen kommer ifølge Open Europe med et kompromis, der fastholder, at tilsynene kan overvåge de finansielle institutioner i kriseinstitutioner og også, hvor landenes egne myndigheder og tilsyn ikke er enige. Men det bliver ikke muligt for de nye tilsyn at gribe ind, så det berører en lands skatteområde. Det bliver også Rådet, der fastslår, om der er opstået en krisesituation, der kræver overvågning.

Parlamentet udskyder afstemning om hedge fonde

Forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet om indgreb over for kapitalfonde og hedge fonde er imidlertid brudt sammen ifølge Reuters. Parlamentet ønsker stramme regler, men ikke mindst Storbritannien modsætter sig, at EU går meget længere end den øvrige verden.

Netop spørgsmål om strammere regler for kapitalfonde indgår i EU-landes oplæg til weekendens G20-møde i Toronto i Canada. Både den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den tyske kansler, Angela Merkel, ønsker, at EU på mødet går i spidsen med forslag.

Parlamentet ordfører, franskmanden Jean-Paul Gauzes, siger til Reuters, at han nu venter, at forslaget ført kommer op i parlamentet sidst i september.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.