Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Sarkozy foreslår reguleret kapitalisme før topmøder med USA

19. Oct. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De kommende møder mellem EU og USA får efter al sandsynlighed også deltagelse af flere store lande. Det første møde mellem USA og EU bliver holdt efter det amerikanske valg den 4. november, står det klart efter USAs præsident George W. Bush, den franske præsident og EU-formand, Nicolas Sarkozy og EU-kommissionens formand, José Manuel Barrosos møde på den amerikanske præsidents landsted, Camp David.

I erklæringen fra mødet hedder det videre, at der vil blive holdt flere møder, og de skal munde ud i principper for reformer, der kan forhindre, at der igen bliver uro på de finansielle markeder, men derimod sikre en global fremgang og velstand.

Nicolas Sarkozy lagde allerede før mødet i Camp David op til, at der skal ske reformer. Han fandt ifølge BBC, at han kom med et mandag fra EU-topmødet onsdag og torsdag, der sagde, at krisen gav en mulighed for at opbygge en ny kapitalisme for fremtiden og lægge den hadefulde praksis bag sig.

- Vi kan ikke fortsætte ad den samme linje, for de samme problemer vil føre til de samme katastrofer, sagde Nicolas Sarkozy.

Han fandt, at man må se nærmere på de særlige hedge fonde, de mange skatteparadiser og de finansielle institutioner, der opererer uden tilsyn.

- Dette er ikke længere acceptabelt. Det er ikke længere muligt… Den slags kapitalisme er en hån mod den form for kapitalisme, vi tror på, sagde den franske præsident.

Både Sarkozy og andre som den britiske premierminister, Gordon Brown, taler om en ny form for reguleret kapitalisme. Tankerne fra perioden efter 2. verdenskrig, hvor det særlige Bretton Woods-system og Verdensbankens forgænger så dagens lys, dukker op igen. Perioden blev fra 70-erne afløst af en deregulering, hvor den såkaldte neoliberalisme tog over.

I Bretton Woods-systemet lå, at de europæiske valutaer fulgte den amerikanske dollar med kun begrænsede udsving både over for dollaren og indbyrdes.

Kun hvis der var grundlæggende krisetegn, kunne der ske større ændringer af valutaerne. Dollaren blev en slags reservevaluta, og guldet spillede stadig en betydelig rolle. USA forpligtede sig til at veksle centralbankers dollar til guld til et fastlagt beløb per ounce guld.

Hvis valutasystemerne er på dagsordenen i de kommende møder, vil styrkeforholdet mellem dollaren og den ny europæiske valuta være anderledes end efter 2. verdenskrig, bemærker flere økonomer.

Nobelpristageren Joseph E. Stiglitz peger samtidig på i New Statesman, at USA hidtil har understøttet økonomien i verden. Den amerikanske forbruger har ikke bare båret den amerikanske økonomi frem, men man har fortalt resten af verden, at den skulle være taknemlig, fordi man også har fyret op under den globale vækst.

Han er dog ikke bange for at fyre op på en styret måde og afviser, at nationalbankerne rundt omkring i verden blot skal holde fast i oversimplificerede økonomiske modeller og holde inflationen nede som mål nummer et.

- Men jeg vil argumentere for, at nationalbanker har bredere ansvar. De skal også sikre stabiliteten af et lands økonomi. Mens monetære autoriteter i USA og andre steder fokuserer på stabile priser, så tillader de, at det finansielle system udsættes for farer, der sætter hele økonomien under pres, skriver Joseph E. Stiglitz.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.