Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tyske postgigant DHL bryder faglige rettigheder

09. Jun. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De ansatte hos den tyske postgigant DHL fortsætter en kampagne for respekt for faglige rettigheder. Kampagnen har løbet i et år, efter DHL i en række tilfælde har brudt faglige rettigheder og er dømt for ulovlige fyringer af tillidsfolk og i Indien fyret folk, der forsøgte at oprette en faglig organisation.

Det europæiske samarbejdsudvalg er inddraget og har sendt et protestbrev til DHL’s ledelse med krav om, at DHL respekterer de ansattes interesser, da de er årsagen til DHL’s succes.

Det europæiske observatorium for arbejdsmarkedsforhold, EIRO, skriver, at kampagnen foreløbig har ført til, at DHL har holdt møder med repræsentanter for de ansatte.

DHL har omkring 500.000 ansatte på 18.000 afdelinger over stort set hele verden. I en strategi for selskabet frem til 2015 står, at de ansatte vil blive inddraget mere end tidligere. De internationale transportarbejderføderation, ITF, konstaterer imidlertid, at det står i modsætning til den praktiske politik.

I Sydafrika er tre sager om fyringer gået DHL imod. I Indien gik retten også imod DHL i sagen om fyringer af ansatte, der var fagligt aktive. Og i Belgien finder fagbevægelsen, at DHL bryder regler om information og høring i en sag, hvor DHL vil skifte hovedsæde fra Belgien til Tyskland og Tjekkiet. Her har DHL nu anerkendt de ansattes samarbejdsudvalg og vil ifølge EIRE mødes med fagbevægelsen.

ITF og Union Network International, UNI, har oprettet en hjemmeside for kampagnen, hvor ansatte kan klage over forholdene hos DHL og få materiale. pmh



 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.