Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Danske aktier reddet

07. Oct. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det danske system med A- og B-aktier synes nu endeligt reddet. EU-kommissær Charlie McCreevy, der i et par år har talt mod systemet, kastede torsdag håndklædet i ringen og opgav endeligt sin kamp mod systemet.

Charlie McCreevy finder stadig, at de særlige aktieordninger ikke er demokratiske. Han ønsker, at hver aktie tæller en stemme. Derfor har det været en torn i øjet på kommissæren, at B-aktier ikke giver samme indflydelse som A-aktier, og at flere lande også har særlige guldrandede aktier, der tæller mere end andre. Men Charlie McCreevy må nu erkende, at modstanden mod ændringer er for stor.

Det er således ikke kun Danmark, der har de særlige B-aktier. De er også kendt i de andre skandinaviske lande, og både i Frankrig og Tyskland er de særlige Golden-shares også udbredte.

Når Danmark har kæmpet for retten til den særlige opdeling i A- og B-aktier ,skyldes det, at store danske virksomheder kunne komme på fremmede hænder, hvis andre frit kunne købe A-aktier med stemmeret og ikke de neutrale B-aktier.

Venstres medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen har tidligere fået et svar fra Kommissionen, der tydede på, at Kommissionen opgav kampen. Torsdag fik Karin Riis-Jørgensen det direkte bekræftet fra Charlie McCreevy.

- Kommissærens bekræftelse af, at det danske system med A- og B-aktier kan fortsætte uændret er en stor sejr for danske virksomheder, der har frygtet et opgør med det danske aktiesystem, siger Karin Riis-Jørgensen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.