Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Frankrig gør op med ublu løn til chefer

02. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Det kommende franske EU-formandskab lægger op til debat om urimeligt høje lønninger til ledere i erhvervslivet. Den franske finansminister, Christine Lagarde og præsident Nicolas Sarkozy, har tidligere talt imod de ”faldskærme” og andre særlige ordninger, der sikrer virksomheders ledere, selv om virksomhederne har været i frit fald. Nu vil franskmændene ifølge blandt andre The Independent foreslå, at økonomi- og finansministrene tager spørgsmålet op i det kommende halvår for at se, om der er behov for egentlig EU-lovgivning mod ledernes bonusordninger og gyldne håndtryk, som ikke følger af vækst og overskud i firmaerne.

Debatten om lønningerne til cheferne har stået på i flere år. EU-kommissionen er kommet med forslag, der ikke lægger op indgreb, men til en slags uforpligtende adfærdsregler for god ledelse. Holland er gået videre og vedtaget regler, der kan straffe ”uretsmæssige betalinger til erhvervslivets ledere”. Formanden for euro-gruppen, Luxembourgs Jean-Claude Juncker, har talt om at brandbeskatte de uforholdsmæssige store udbetalinger til lederne.

Christine Lagarde, der selv kommer fra en topstilling i erhvervslivet, har stærkt kritiseret flere udbetalinger til franske erhvervsledere på tidspunkter, når de ikke har ført firmaerne til vækst og store overskud, men påført dem underskud. Hun har ikke haft noget imod, at ledere belønnes, når det går godt.

- Der er absolut ingen problemer, når det lykkes for folk. Lad dem tjene masser af penge, har hun udtalt ifølge the Independent.

Penge tjener erhvervslivets ledere da også. En opgørelse i The Guardian fra sidste år viser, at lederne i Storbritanniens ti største virksomheder i 2006 øgede indkomsterne med 12 procent eller tre gange så meget som gennemsnittet. Og det var ikke minimallønninger, der fik et skub opad.

Den gennemsnitlige lønpakke til lederne var 5,8 millioner pund værd eller 250 gange så meget som det, en brite hentede hjem i gennemsnit. Den bedst betalte chef, BP’s Lord Browne var oppe på det dobbelte af gennemsnittet for lederne. Hans pensionsordning beløb sig til 21,7 millioner pund (cirka 220 millioner kroner).

For tiden er der i Storbritannien debat om BP’s konkurrent Shell, der belønner de tre øverste direktører, Malcolm Brinded, Linda Cook og Peter Voser, med aktier, der svarer til deres lønninger, hvis de bliver hos Shell i tre år. Belønningerne er ikke afhængige af, hvordan det går Shell.

I Storbritannien er der indført en vis åbenhed om lønningerne til ledelserne. Reglerne lægger i dag op til, at aktionærerne får indblik i lønningerne og kan gå imod det, lederne giver til hinanden. Alligevel lykkedes det ifølge The Guardian ikke i sidste uge for vrede aktionærer i banken HSBC at stoppe betalingerne til seks chefer, der får 120 millioner pund over tre år til trods for, at banken led store tab på det amerikanske boligmarked.

De store aktionærer stemte imidlertid fortjenesterne hjem.

- Hvor længe skal vi betale jer så mange penge for at tabe så mange penge, spurgte en aktionær ifølge bladet på generalforsamlingen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.