Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Intet europæisk privat selskab – slappere regulering

07. Dec. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-landenes erhvervsministre blev ikke enige om regler for et nyt europæisk privat selskab. På ministrenes rådsmøde i Bruxelles opgav det svenske EU-formandskab at få politisk enighed og sendte forslaget tilbage til nye forhandlinger mellem landene.

Den europæiske fagbevægelse har advaret mod forslaget, der svækker regler for medbestemmelse i flere lande herunder Danmark. Europa-Parlamentet er også gået imod forslaget og lægger i en betænkning op til bedre regler, men parlamentet er ikke medlovgiver i det spørgsmål.

Derimod går Rådet videre med forslag til at lette byrderne for især de små og mellemstore virksomheder. Ministrene bekræfter, at målet er, at de administrative byrder for virksomhederne er faldet med 25 procent i år 2012.

Fagbevægelsen er bekymret over de besparelser, som Kommissionen lægger op til. Det hedder blandt andet, at de små og mellemstore virksomheder kan spares 92,5 millioner euro om året på arbejdsmiljøet – først og fremmest på krav til arbejdspladsvurderinger. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.