Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-Domstolen fortolker overdragelse snævert i spansk sag

21. Jan. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

En spansk kvinde kunne ikke kræve, at en kommunal virksomhed gav hende arbejde, da kommunen tog rengøringsarbejde tilbage fra en privat virksomhed, som hun arbejdede for. EU-Domstolen siger, at direktivet om virksomhedsoverdragelse ikke berører situationer, hvor en kommunal myndighed beslutter at afslutte en kontrakt med et privat firma og selv udføre opgaven med nye medarbejdere.

Martín Valor var sikker på, at hun med en kollektiv aftale i hånden havde ret i, at den kommunale myndighed brød aftalen, da hun blev fyret. Så let gik det ikke. Den fortsætter nu ved den spanske Højesteret, efter vejen også har været forbi EU-Domstolen i Luxembourg og et EU-direktiv om arbejdstageres rettigheder ved virksomhedsoverdragelse.

Det private spanske firma CLECE havde i maj 2003 overtaget rengøringen på blandt andet kommunale skoler, og Mártin Valor blev ansat i marts 2004 til at gøre rent. Det gik også fint, indtil det kommunale myndighed Ayuntamiento i Cobisa i november 2007 meddelte CLECE, at aftalen om rengøring ophørte ved årets udgang.

Den 2. januar fik Martín Valor en pæn besked fra CLECE, at hun nu kunne fortsætte arbejdet med at gøre rent hos Ayuntamiento, der nu fortsatte firmaets hidtidige arbejde. Firmaet henviste til en kollektiv aftale, der fastsatte, at hun kunne fortsætte sit arbejde. Men da Martín Valor mødte op hos Ayuntamiento, var beskeden klar. Der var ikke noget job. Myndigheden ville ansatte sine egne medarbejdere, hvad den gjorde den 10. januar. Hun blev ikke tilbudt andet job, men blot sendt hjem.

Martín Valor gik derefter den fagretlige vej og anklagede både CLECE og kommunen for uberettiget fyring. Retten fandt, at den kollektive aftale gjaldt, og at Martín Valor var uberettiget fyret, men kommunen kunne ikke bebrejdes noget. I stedet var det CLECE, der enten skulle ansætte hende eller give hende en erstatning.

Tvivl om forståelsen af EU-direktiv

CLECE appellerede dommen og ville have den kommunale myndighed gjort ansvarlig. Højesteretten kom i tvivl og blandede direktivet om ”varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter” ind i billedet. (Dir. 2001/23/EF). Dommerne fandt ikke direktivet klart og bad om en fortolkning af EU-Domstolen og spurgte, om en sådan sag faldt ind under direktivet.

I direktivet hedder det, at: ”Dette direktiv finder anvendelse på overførsel af en virksomhed eller bedrift eller af en del af en virksomhed eller bedrift til en anden indehaver som følge af en overdragelse eller fusion.”

Videre hedder det: ”Som overførsel i henhold til dette direktiv anses overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet, forstået som en helhed af midler, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet, uanset om den er væsentlig eller accessorisk.”

Det hedder også, at direktivet gælder både for offentlig og private virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet – også selv om det ikke er med økonomisk gevinst som mål. Men der er begrænsninger, hvis det er inden for en myndighed, der sker omlægninger, og hvis de er administrative.

Tvivl om ”identitet og aktivitet”

EU-Domstolen fastslår, at kommunale myndigheder ikke automatisk kan sige, at de er uden for direktivet. Tidligere domme siger også, at det ikke kan udelukkes, at direktivet gælder, hvor en myndighed trækker arbejde tilbage fra en privat virksomhed. Det vanskelige punkt er imidlertid spørgsmålet om den økonomiske enhed og dette ”at bevare sin identitet efter overdragelsen af arbejdet”.

Domstolen når frem til, at selv om den kommunale myndighed fortsatte CLECE’s arbejde, og at der ikke var ændringer i det, så fører det ikke automatisk til den konklusion, at den økonomiske aktivitet har opretholdt sin identitet. Der spiller mange faktorer ind, mener domstolen, såsom arbejdskraften, ledelsen, måden arbejdet er organiseret på, arbejdsmetoder – og, understreger domstolen, ”de operationelle ressourcer, der er til rådighed.”

Ud fra det mener domstolen ikke, at det kan sluttes, at direktivet ikke er rettet mod en situation, hvor en myndighed trækker rengøringsarbejde tilbage fra en privat arbejdsgiver. Domstolen sender med de ord sagen tilbage til Højesteretten i Spanien, hvor Martín Valor må sætte sin lid til sin kollektive aftale.pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.