Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.05.07 Foreslår EU-grundlag for selskabsskat

07. May. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Efter flere års omfattende arbejde for at harmonisere grundlaget for selskabsbeskatning er EU-kommissionen parat til at tage fat på den sidste etape.

Der er ikke tale om et fælles niveau for selskabsskatten. Det fastsætter de enkelte lande selv både nu og i fremtiden.

Hidtil har de enkelte lande også haft deres egen opskrift på grundlaget for beskatningen. Det skal ændres til et fælles grundlag.

Det siger sig selv, at et fælles grundlag har stor betydning for selskaber, der driver virksomheder i flere lande, og alle 27 EU-lande har gennem ekspertudvalg på højt niveau arbejdet med for at nå frem til fælles regler.

 

Selskabsskatten er et af de mange politikområder, som Kommissionen søger fremmet ved at indlægge det i den ramme, der hedder Lissabon-processen for vækst og beskæftigelse. Alt hvad, der kan gavne vækst og beskæftigelse skal have prioritet, og alt hvad man gerne vil prioritere kan man så putte ind i ”Lissabon-rammen ” for at give det mere fart.

Det fremgår af svensk fagbevægelses EU-hjemmeside, at svensk LO og de svenske arbejdsgivere aktivt har støttet de fælles regler for beregningen af selskabsskatten i de 27 lande.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.