Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Transportministre enige om linjen i gigantiske projekter for infrastrukturen

23. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

23.03.2012 Frem til 2020 skal der investeres 1.000 milliarder euro i hele EU for, at målene om et forbundet Europa bliver nået med veje, broer, vand- og luftveje, energiforbindelser, bredbåndsnet og telekommunikation. Transporten, der tegner sig for halvdelen af beløbet, kom et pænt stykke videre, da EU-landenes transportministre i går blev enige om retningslinjerne for den strategi, EU-Kommissionen og EU-formandskabet har lagt for området.

Transporten er en vigtig del af EU’s indre marked, der forudsætter, at varer og mennesker kan komme hurtigt frem mellem de enkelte lande. Samtidig spiller transportpolitikken en stor rolle i bestræbelserne på at nå mål for klimapolitikken og både mindske CO2-udslip og øget energieffektivitet. Transporten skal reducere udledningen af drivhusgasser med 60 procent inden 2050. Den bliver derfor en væsentlig del af forhandlingerne om EU’s budgetramme frem til 2020.

EU-Kommissionen foreslår i sit oplæg, at transportdelen får flere penge for fremtiden. De tidligere TEN-T-projekter bliver i Kommissionens forslag samlet i det, der kommer til at hedde Netforbindelser i Europa, hvor transportdelen får 21,7 milliarder euro over syv år, mens energi og telekommunikation hver får godt 9 milliarder euro, og der afsættes 10 milliarder euro til projekter i de fattigere dele af EU under samhørighedspolitikken.

Femern-forbindelsen har høj prioritet

De nuværende TEN-T-net har 30 prioritetsprojekter. De første blev besluttet i 1994 og de seneste i 2004, hvor Femern-forbindelsen kom med. Med sit nye forslag ønsker EU-Kommissionen at få nettene integreret yderligere og satse på projekter over grænser som netop Femern-forbindelsen.

EU kan efter Kommissionens og landenes opfattelser især spille en rolle, når det gælder at få etableret de forbindelsesled over grænser, der stadig mangler eller er mangelfulde.

Især mellem Øst- og Vesteuropa er forbindelserne dårlige, og der opstår flaskehalse. Men både i øst og vest er skift fra et transportmiddel til et andet ofte et problem, fordi der f.eks. ikke er tilstrækkelige godsterminaler, eller en havn ikke er godt forbundet til et jernbanenet.

EU har i årevis satset på at flytte gods fra lastvogne til jernbanen. Landtransporten har dog hidtil vundet konkurrencen, men Kommissionen ønsker nu, at der kommer mere fart på godstogene. De skal op på minimum 100 km/t.

Jernbanen bliver samtidig en vigtig del af det, Kommissionen kalder hovednet eller kernenet, der skal forbinde de større europæiske byer også gennem bedre vejnet og vandveje, hvor det er muligt. De 30 projekter, der er prioriteret i dag og herunder Femern-forbindelsen, falder ind under hovednettet.

De er samtidig en del af det samlede net, hvor Kommissionen stiller krav til de forskellige transportformer. Det gælder blandt andet en elektrificering af jernbanetrafikken, sporvidder for nye jernbanestrækninger, så samme tog kan køre i hele EU, og også akseltryk og længden på tog. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.