Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Optræk til kompromiser om EU’s budgetramme

22. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

22.03.2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidt mødte imødekomne formænd fra EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, da hun i dag deltog i en konference i Bruxelles om EU’s kommende budgetramme for 2014 til 2020. Selv Europa-Parlamentets normalt iltre formand, tyskeren Martin Schulz, var indstillet på kompromiser og at afstå fra ideologiske udgangspunkter.

- Vi ser på pragmatiske løsninger, sagde Martin Schulz på et fælles pressemøde i Europa-Parlamentet. Han erkendte, at han var kendt for at tage et ideologisk udgangspunkt, men det ville han afstå fra, så længe Europa-Parlamentet kom med i forhandlingerne om budgetrammen, og at andre afstod fra det og ikke blot kræve et mindre budget til EU.

- De, der bare vil skære i budgettet, er ideologiske og ikke pragmatiske. Nu må det dreje sig om at få en pragmatisk tilgang til forhandlingerne, sagde Martin Schulz, der erkendte, at der var krisetider, og at borgere gerne så besparelser i EU.

Konferencen i Europa-Parlamentet var både om selve budgetrammen og EU’s egne indtægter. EU-Kommissionen har lagt et forslag frem, der over syv år sikrer EU godt 1.000 milliarder euro (over 7.450 milliarder kroner). Det giver en stigning på 5,7 procent i forpligtelser, og det er mere, end en række lande finder fornuftigt.

Danmark hører til de lande, der vil holde igen med betalingerne til EU, men Helle Thorning-Schmidt sagde det nu i første omgang var opgaverne, forhandlingerne drejede sig om. I dem stod vækst og beskæftigelse som den øverste prioritet, og det synspunkt blev støttet af både Martin Schulz og EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.

Høj prioritet til strategien Europa 2020

Kommissionens formand understregede, at det ikke var et spørgsmål om at få flest poenge til Bruxelles, men netop om sammen at løse fælles problemer og skaffe vækst, beskæftigelse og innovation. Kun på den måde kunne Europa klare sig i konkurrencen med andre dele af verden som USA og Kina.

Samtidig var det vigtigt at få budgettet skudt ind på forbedringer af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU, som netop budgettet var indrettet på at styrke.

Kommissionens forslag lægger op til, at 47,9 procent af midlerne bruges på det, der kaldes intelligent og bæredygtig vækst og heraf over 36 procent på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Den bæredygtige vækst med fokus på energi- og klimapolitikken tegner sig for over 37 procent af udgifterne.

Martin Schulz understregede, at målene i Europa 2020 var ambitiøse. Derfor måtte der flere penge til. Parlamentets formand sagde dog samtidig, at også parlamentet erkendte, at der var krisetider. Parlamentet kunne dog støtte EU-Kommissionens forslag, Schulz fandt fornuftigt.

Afgift på finansielle transaktioner splitter

José Manuel Barroso lagde vægt på, at EU måtte have nye indtægter, der sparer de 27 lande for at udskrive de store beløb til EU. I traktaten hedder det, at EU har egne indtægter. Til nye egne indtægter kunne høre den afgift på finansielle transaktioner, så landene skulle indbetale mindre.

- En afgift på de finansielle transaktioner kan halvere landenes bidrag. Bankerne har tjent godt og er underbeskattede. En afgift er for at erstatte nationale bidrag, sagde Barroso, der erkendte, at spørgsmålet var vanskeligt.

I Parlamentets debat påpegede formanden for Folketingets Europa-udvalg, Eva Kjer Hansen, at skat var et nationalt anliggende, hvor det blev afgjort, hvad der skulle beskattes og skattens størrelse. Hun pegede samtidig på, at man endnu ikke kendte konsekvenserne af en ændring af momssystemet, EU-Kommissionen foreslår. Det var uvist, hvad det betød for de enkelte landes betalinger.

- Uden at kende dem, kan man ikke se på retfærdigheden, sagde Eva Kjer hansen.

Sværere end nationale forhandlinger om en finanslov

Debatten viste, at forhandlingerne om budgetrammen frem til 2020 bliver vanskelige. Helle Thorning-Schmidt påpegede da også, hvor vanskeligt det er blot at få et lands finanslov for et år på plads.

- Nu er det 27 lande for syv år. Vi har forskellige synspunkter, men forsøger vat få dem bregt tættere sammen, sagde Helle Thorning-Schmidt, der håber, at det danske EU-formandskab kan få forhandlingerne længere frem, så der kan træffes en afgørelse før jul. pmh



-

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.