Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

09.11.10 EU’s budget i sidste armbøjning – nye debat om landbrug

09. Nov. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Forligsudvalget mellem Rådet og Europa-Parlamentet går den 11. november ind i de måske afgørende forhandlinger om EU’s budget for næste år. Fronterne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er stadig trukket skarpt op, men Sidonia Jedrzejewska, der stod for parlamentets forslag om et stigning på 5,9 procent, synes parat til at slække på kravet. Ifølge European Voice er den polske konservative parat til at acceptere en stigning på 4,5 procent.

Den britiske premierminister, David Cameron, ønsker stadig ikke nogen stigning, men holder sig ifølge Daily Telegraph til et kompromis mellem 11 lande, der accepterer Europa-Kommissionens seneste oplæg, som giver en stigning på 2,9 procent. De 11 landes lederes fra blandt andet Storbritannien, Frankrig og Tyskland skrev før det seneste møde i Det Europæiske Råd et brev, hvor de satte grænsen for det, de ville betale mere til EU.

Jedrzejewska finder imidlertid, at det er uholdbart, da den reelle stigning efter hendes opfattelse vil blive højere end de 2,9 procent.

- Det er ikke ærligt. Folk, som skrev brevet, ved meget godt, at det vil blive mere til slut. De udskyder blot betalinger, siger Jedrzejewska ifølge bladet.

En talsmand fra den britiske regering siger imidlertid, at de 2,9 procent stadig er den røde streg. Talsmanden afviser, at Storbritannien senere vil gå med til ekstra betalinger og betegner det som ønsketænkning fra europaparlamentarikeres side.

Det er planen, at EU-landenes økonomi- og finansministre godkender et eventuelt kompromis umiddelbart efter forligsudvalgets møde. Men der er tilsyneladende også allerede sat flere mødedage af, hvis der ikke bliver enighed. Det er første gang, Europa-Parlamentet er direkte part i forhandlingerne om budgettet.

Mens EU strides om budgettet for næste år, er debatten om det kommende syv års udgiftspolitik fra 2014-20 også gået i gang med nye toner.

I Frankrig er der inden for regeringen en debat, om landbrugslandet skal ændre politik til landbrugspolitikken, så en større del går til omlægninger.

I Polen sagde Marek Sawicki fra det konservative bondeparti den 8. november, at EU måtte gå videre end det kompromis, som Tyskland og Frankrig lægger op til. I en helt anden udstrækning måtte man tage fat på den direkte støtte til landmænd og sikre, at det i højere grad bliver efter arealer, sagde Sawicki ifølge EUobserver.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.