Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-domstolen

22. Feb. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Baggrund


Sammensætningen og arbejdsformen for Den Europæiske Unions Domstol kan læses på dansk på den faktuelle hjemmeside.

Der er en god begrundelse for også at holde øje med domstolens virke på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område. Nogle af de vigtigste ændringer i social- og arbejdsmarkedspolitikken er reelt sket gennem afgørelser ved EU-domstolen.  

Det seneste nye eksempel fra det socialpolitiske område gælder domstolens fortolkning af forordningen om arbejstagernes sociale sikring i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed. Forordning 1408/1971.

En britisk kvinde, Yvonne Watts, tog over Kanalen og fik gennemført en hofteoperation i Lille, Frankrig. EF-domstolen fastslår, at det britiske sundhedsvæsen er forpligtet til at betale. Operationen/tjenesteydelsen kan ikke begrænses til udførelse i et enkelt land, hvis ydelsen ikke kan leveres. Sagt på en anden måde: EF-domstolen fastslog i 2006, at en såkaldt behandlingsgaranti ikke er nok, hvis behandlingsgarantien ligger efter det lægeligt begrundede tidspunkt for operation/behandling.

Det andet eksempel er en gammel sag. Også her var det en kvinde, der gik til domstolen for at hævde rettigheder, som hun mente at have i kraft af de fælleseuropæiske regler. Gabrielle Defrenne var stewardesse i det belgiske flyselskab, SABENA, og var utilfreds med, at pensionsalderen for kvinder var 40 år, men langt højere for mænd. I sin dom af 15. juni 1978 siger domstolen lige ud, at fjernelsen af forskelsbehandling på grund af køn hører til de grundlæggende rettigheder, som domstolen skal søge overholdt, se dommen.

Sideløbende med sagen gennemførte Ministerrådet direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår. Rådets direktiv nr. 76/207 af 9.2.76.

I bogen EU-arbejdsret af Ruth Nielsen, Jurist- og økonomforbundets forlag, 3. udgave, 1997, siges på side 46/47, at domstolen også i de senere år har haft en ”integrationsfremmende fortolkningsstil vedrørende grundlæggende rettigheder i arbejdslivet”. Her nævnes også den såkaldte Danfoss-dom, sag 109/88, HK mod DA for Danfoss. HK fik medhold i, at det er arbejdsgiveren, der i givet fald skal bevise, at en lavere kvindeløn ikke er udtryk for forskelsbehandling. Se dommen.

Ligestillingskonsulent Helle Jacobsen skrev i en artikel i LO-Magasinet 2.5.1998 om EU som løftestang for ligestillingsarbejdet. Her hed det, at også ”EF-domstolen har været en vigtig forbundsfælle for danske kvinder. Fx blev Danmark dømt ved EF-domstolen i midten af 80’erne for at have en for svag ligelønslov. Det betød, at vi i 1986 måtte ændre ligelønsloven til at omfatte ligeløn ikke alene for samme arbejde, men også for arbejde af samme værdi. Endvidere gav ligelønssagen fra Danfoss HK medhold i, at Danfoss havde et uigennemsigtigt lønsystem, der diskriminerede de kvindelige medarbejdere. Dommen medførte, at de berørte kvinder fik en rimeligt stor erstatning. EF-dommen har i øvrigt styrket lønmodtagernes mulighed for at gennemføre sager om ligeløn, og den betød, at den danske ligelønslov igen blev skærpet.”

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.