Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

18.11.09 To kvinder til EU-kommissionen

18. Nov. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Mandag talte hun dunder om mangelen på kvinder i EU-institutionerne. Tirsdag blev hun udnævnt til kommende EU-kommissær af den svenske regering.

Den 41-årige Europa-minister Cecilia Malmström kommer dog ikke til at øge antallet af kvindelige kommissærer, da hun efterfølger socialdemokraten Margot Wallström. Men hun kan ligesom Wallström ventes at få en fremtrædende post. Wallström er i dag næstformand i Kommissionen og Malmström kan gå efter en post, der har med udvidelser at gøre.

Hun er en sand europæer, der kæmpede hårdt for Lissabon-traktaten og har fået Europa ind fra barnsben. Cecilia Malmström har boet i Frankrig og har en grad i litteratur fra Sorbonne, men er ellers uddannet i politisk videnskab.

Forholdet til Europa-Parlamentet bliver noget af det, den ny kommission kommer til at bruge kræfter på. Cecilia Malmström kender parlamentet indefra, da hun var medlem fra 1999 til 2006, hvor hun blev Europa-minister.

Hun taler og skriver ud over svensk også fransk, spansk og engelsk og taler italiensk og har arbejdet i både Spanien og Tyskland.

På få dage er den liberale Cecilia Malmström den anden kvinde, der er udnævnt af et land. Irland sender Maíre-Georghegan-Quinn til Bruxelles, hvor hun skal erstatte den stærkt liberale kommissær for det indre marked, Charley McCreevy.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.