Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

21.08.07 EU bliver bedre og bedre til beslutninger

21. Aug. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Samarbejdet mellem EU-landene i Ministerrådet og Europa-Parlamentets medlemmer er tilsyneladende ved at finde en form, der er så god, at de fleste sager allerede nu sluttes i forbindelse med førstebehandlingen.

I forlængelse af det daglige samarbejdes gode resultater har EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet i juni 2007 indgået en aftale som præciserer og opstrammer samarbejdet, så det bliver endnu nemmere at indgå aftaler om lovgivningens udformning ved første- eller andenbehandlingen.

Aftalen har form af en fælles erklæring.

Europa-Parlamentet har fået flere og flere beføjelser ved alle de store traktatændringer. Det er sket ved, at flere politikområder er flyttet til området for fælles beslutningstagning, der formelt deler lovgivningsmagten mellem Ministerrådet og Parlamentet – med Parlamentet som det organ, der har det sidste ord.

Hvis Reformtraktaten vedtages i år, kan den ratificeres (endeligt godkendes i de enkelte medlemslande) og træde i kraft inden EU-parlamentsvalget i foråret/sommeren 2009.

Med den nye traktat på plads vil den fælles beslutningstagning være den mest anvendte procedure, og parlamentarikerne kan i 2009 med større ret end nogensinde hævde, at Europa-Parlamentet er et rigtigt parlament. Men blandt de helt store begrænsninger er fortsat, at EU-parlamentet ikke udskriver skatter.

Men ikke nok med, at den fælles beslutningstagning bliver den altovervejende hovedregel, så udvikler samarbejdet sig også sådan, at der er et markant skifte hen mod, at sager afsluttes ved førstebehandlingen. Sager af denne art udgjorde næsten to tredjedele (63 %) af alle lovgivningssager i 2004-2006.

Tidlige aftaler ved andenbehandlingen, der var ukendte før 2004, udgjorde i perioden 15 % af alle afsluttede sager, fremgår det af Europa Parlamentets aktivitetsrapport om forligsproceduren og den fælles beslutningstagning (juli 2004 – december 2006) . Rapporten er fra 31. januar 2007.

 

BAGGRUND


Europa-Parlamentets rolle i EU-lovgivningsprocessen er styrket ved hver ændring af traktatgrundlaget siden ikrafttrædelsen af Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken) i 1987.

Samarbejdsproceduren, som blev indført med Den Europæiske Fælles Akt i 1987, var således det første, men begrænsede gennembrud for Europa-Parlamentet, fordi proceduren gav Europa- Parlamentet nye muligheder for indflydelse. Det var fortrinsvis en ret til at blive hørt, mens vi skal frem til Maastricht-traktaten i 1993 før der bliver tale om den egentlige medbestemmelse og Parlamentet som medlovgiver.

Den fælles beslutningsprocedure, som blev indført ved Maastricht-traktaten i 1993, ligestiller Europa-Parlamentet med Rådet som lovgiver indenfor en række områder.

Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft i 1999, gjorde Parlamentet til medlovgiver på endnu flere områder – og langt flere kommer nu til i reformtraktaten.

Ved Amsterdam-traktaten blev procedurerne ændret, så det blev muligt at opnå enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet under førstebehandlingen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.