Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Baggrund - Ministerrådet

22. Feb. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Ministerrådet har sit embedsværk i Bruxelles. Her holdes de fleste ministerrådsmøder, men i månederne april, juni og oktober foregår møderne i Luxembourg. Lidt upraktisk, men det er et historisk kompromis fra dengang, der var tre Kommissioner – en det økonomiske samarbejde i EF, en for Kul- og stålunionen og en for atomenergisamarbejdet i Euratom. Ved fusionen flyttede de tre sammen i Bruxelles og som kompensation fik Luxembourg ministerrådsmøderne i de tre nævnte måneder. 

Ministerrådets møder forberedes i rådets arbejdsgrupper. Deltagerne kommer fra fagministerierne i hovedstæderne og fra de enkelte landes diplomatiske repræsentationer i Bruxelles. Når sagerne er arbejdet så meget igennem, at de enten er modne til beslutning eller til en ny bearbejdning, sendes de videre til Coreper. Det er et af fællesskabets vigtigste organer og består af de enkelte landes EU-ambassadører, deraf navnet, fra fransk COmité des REprésentants PERmanents, de faste repræsentanters komite. De bringer sagerne så langt de kan, inden de forelægges ministrene – eller eventuelt sendes tilbage til arbejdsgrupperne

Det er formandslandet, der styrer dagsordenen i rådsgrupper, Coreper og i selve Rådet, og det skal tages meget bogstaveligt. Man kan godt få listet en sag på dagsordenen med formandslandets gode vilje, men det er så godt som umuligt at få noget ind i systemet uden formandsaccept, også selv om flere lande støtter ideen.

I Ministerådets møder er der to bordender. For den ene sidder formandslandets repræsentant. I den anden ende sidder Kommissionens repræsentant. Faktisk kan der ikke vedtages noget, som ikke er foreslået af Kommissionen, så Kommissionen har en vis styrke i denne del af forhandlingerne. Den kan trække sit forslag tilbage, hvis ministrene er i gang med at ændre det for meget, men den kan også ændre sit forslag i overensstemelse med det, ministrene er ved at nå frem til. Er der ikke enighed bordet rundt, så kan formanden gennemføre en afstemning, enten på eget initiativ eller på opfordring fra et eller flere medlemslande.

Det sker for alle lande, at de bliver stemt ned. Nogle gange fordi de hellere vil stemmes ned end bøje sig frivilligt, hvis det er det bedste for ministeren i forhold til sit bagland.

Man diskuterer stadig, om det enkelte land har en vetoret. Den skal ikke forveksles med det enkelte lands mulighed for at blokere beslutninger på de områder, hvor der kræves enstemmighed. Tvivlen om vetorettens fortsatte kraft afspejles i et svar, som udenrigsministeren har givet Europa-Udvalget.

Muligheden for at blokere afhænger af, at det enkelte land påkalder sig vitale interesser og beder om forhandlingernes udsættelse, og at et tilstrækkeligt antal lande derefter standser formandens mulighed for at gennemføre en afstemning. Hvis formandslandet er tilhænger af vetoretten, således som f.eks. Storbritannien, Frankrig, Irland og Danmark er det, så kan formanden ved at undlade en afstemning gennemtvinge vetorettens eksistens i den enkelte sag.

Luxembourg-forliget stammer fra 1966, hvor Frankrig fik gennemtvunget det enkelte lands ret til at påberåbe sig vitale interesser og standse en vedtagelse, men i alle årene har veto-retten levet en omtumlet tilværelse

Stemmereglerne ved flertalsafstemninger er indviklede. De er beskrevet her på et faktablad om Ministerrådets arbejde, som er udarbejdet af Folketingets EU-oplysning. Det er fra 2006, før stemmerne fra de nye medlemslande Bulgarien og Rumænien skulle tælles med, men giver et overblik. Om stemmevægte i Ministerrådet med 27 medlemslande klik her.

Forhandlingernes metode er både at skaffe et flertal for forslaget og at bryde et blokerende mindretal. Er et land imod skal det skaffe sig så mange alliancepartnere, at de sammen udgør et blokerende mindretal. Efterhånden som det enkelte land får opfyldt sine ønsker, eventuelt med Kommissionens hjælp, svinder det blokerende mindretal. Med andre ord kan det bedre at tage imod et tilbud end at sidde tilbage i et mindretal, der ikke længere er stort nok til at bremse vedtagelsen. Arbejdsmarkedspolitikken vedtages ved flertalsafstemninger.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.