Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

30.06.09 Europæisk ombudsmand ønsker større åbenhed i EU

30. Jun. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Den europæiske ombudsmand, P. Nikiforos Diamandouros, har store forventninger til det svenske EU-formandskab, der står i spidsen for EU det kommende halve år. Svenskerne ønsker større åbenhed i EU, og Diamandouros hæfter sig ved, at Sverige tidligt førte an med åbenhed og udlevering af papirer med EU-stempler. Det er en politik, der falder i tråd med ombudsmandens linje for god administration.

- Mit princip er, at der skal være åbenhed om dokumenter. I princippet er de offentlige. Hvor der er helt specielle grunde til, at de ikke er det, skal det begrundes. Det er ikke omvendt, at alt er lukket og dokumenter undtagelsesvis udleveres, siger P. Nikiforos Diamandouros til fagligt.eu.

Nikiforos Diamandouros var tidligere ombudsmand i hjemlandet Grækenland, men har siden 2003 overvåget de europæiske institutioner som europæisk ombudsmand. Overvågningen sker på baggrund af de omkring 3.500 klager, der årligt kommer fra borgere, virksomheder og foreninger. Klagerne er fra nogen, der føler, at de har fået en dårlig behandling af EU-kommissionen eller de andre institutioner.

Klagerne går ikke kun på papirer, som institutionerne ikke vil udlevere. Der er også den helt almindelige omgangstone eller måde, som institutionerne behandle borgerne på, som ombudsmanden påtaler. Nogle gange begrunder institutionerne ikke deres afgørelser. Andre gange svarer de ikke eller alt for sent. Og nogle gange træffer de afgørelser på et spinkelt grundlag uden at have sat sig ordentligt ind i tingene.


Ingen lov om god administration

I en ny sag bebrejder ombudsmanden, at Kommissionen ikke gik ind i en østrigsk klage om vilde dyr i cirkus. Den europæiske cirkusorganisation mente, at forbuddet mod vilde dyrs optræden i cirkus i Østrig stred mod den fri bevægelighed for service. Kommissionen gik ikke ind i sagen, men fandt, at de nationale myndigheder måtte finde ud af det.

Ombudsmanden mener imidlertid, at Kommissionen ikke slipper så let. Den må tage stilling til forbuddet mod de vilde dyr i og med, at den er traktatens vogter.

Nikiforos Diamandouros erkender, at han i sådanne bedømmelser ikke bygger på en lov for god regeringsskik, som han bare kan følge. Det er ofte værdiladede vurderinger, der ligger bag ombudsmandsinstitutionens afgørelser. Nogle ønsker klare regler for dens virke. Men Diamandouros mener, at det i for høj grad ville lægge institutionens arbejde fast. Det skal udvikle sig. Og opfattelsen af fairness og god forvaltningsskik har netop udviklet sig.


Tradition for hemmelighed

Det europæiske fællesskab blev oprettet midt i den kolde krig. På det tidspunkt var opfattelsen i mange administrative systemer, at systemet måtte beskyttes. Dokumenter var hemmelige. Desto mere, der var hemmeligt, desto bedre.

- Jeg forstår godt, hvorfor man gjorde, som man gjorde. Man ville beskytte institutionerne. Det lå i tiden, siger Diamandouros.

Samtidig peger han på, at den franske forvaltningstradition prægede opbygningen. Og den er ikke kendetegnet ved den store åbenhed og at ”sætte borgeren i centrum”.

- Den franske forvaltning bygger på hemmelighed. Det er ikke den svenske eller danske åbenhed, siger Diamandouros.

Men med velfærdssystemets udvikling og de mange sociale love og love om uddannelse og sundhed fik borgerne flere og flere rettigheder. Derfor stillede de også flere og flere krav til administration om, at både de selv og deres sager blev behandlet ordentligt. Den gammeldags forvaltning, hvor myndighederne var egenrådige autoriteter, kom nu i konflikt med nye krav.

I flere og flere lande blev der opbygget ombudsmandsinstitutioner, der fulgte nordiske tanker om god administration. Og det er godt, mener Diamandouros. For også mellem ombudsmændene er der et samarbejde, der udvikler nye holdninger.

Diamandouros bruger megen tid på at besøge de nationale ombudsmænd og beundrer den danske Hans Gammeltoft-Hansen.


Europæisk model for god administration

I EU kom der for over seks år siden en lov om åbenhed om dokumenter efter ikke mindst nordisk pres. En ny lov er på vej gennem systemet. Kommissionen finder, at den udvider muligheder for aktindsigt. Det afgåede Europa-Parlament mente, at Kommissionens arbejde ikke var godt nok. Heller ikke Diamandouros finder, at der er tale om fremskridt. Han vil frem til regler om, at alle dokumenter så vidt muligt registreres. Og er de registreret, så er de også offentlige.

- Med papirer, der ikke registreres, kan man ikke tale om åbenhed, siger ombudsmanden.

Men han erkender, at der kan være papirer, der ikke blot kan udleveres. Man kan ikke helt sige, at alt er offentligt. Ombudsmanden vil ikke kaldes en fundamentalist af åbenhed.

- Selvfølgelig er der tale om en balance. Men det skal være fair og fornuftige afgørelser, når man holder igen.

Han stiller samtidig spørgsmål ved, om der skal være regler for alt det, der kan kaldes den gode administration. Efter hans opfattelse er det noget, der udvikler sig, og ombudsmandsinstitutionen er med til at bane vejen for en fair og gode forvaltning.

Diamandouros ser frem til, at samarbejdet udvikler sig, så der bliver en egentlig europæisk model for den gode forvaltning lidt på samme måde, som man taler om en europæisk model for arbejdsmarkedet.


Billigere og hurtigere end at gå til domstole

De fleste klager til ombudsmanden kommer fra borgere. Men virksomheder henvender sig oftere og oftere, og omkring hver fjerde klage kommer nu fra en virksomhed.

Over hver tredje klage drejer sig om manglende åbenhed. Hver femte handler om magtmisbrug og unfair behandling. Forsinkede afgørelser er også et tema, og dertil kommer sager, hvor nogen finder, at institutionerne er kommet for let til afgørelser uden en ordentlig behandling.

To ud af tre klager over EU-kommissionens behandling. I 10 procent af tilfældene er det Europa-Parlamentet, der har bragt folk eller virksomheders sind i kog, men der klages også over Ministerrådet og andre institutioner.

Diamandouros peger på, at det hjælper med klagerne. Den Europæiske Investeringsfond har lagt hele sin stil om, så den er langt mere åben, end den har været.

Han påpeger også, at det i mange tilfælde er muligt at finde en fredelig løsning. Det tager han som en del af sit job. Og så er der også sager, der viser sig ikke at have noget indhold.

I den senere tid kommer der også klager fra flere og flere multinationale virksomheder, der ellers normalt er gået til retssystemerne. Det tager imidlertid ofte år og dag at få en sag gennem EF-domstolen. Ombudsmandsinstitutionen klarer det hurtigere, selv om Diamandouros gerne så, at det gik hurtigere. Der arbejdes imidlertid på 23 sprog, og alene det gør, at sager tager tid. Nogle gange klares en sag på nogle få måneder, men der kan også gå to år.

- I år har vi dog få sager, der er over to år gamle, siger Nikiforos Diamandouros.

Mens det oftest koster dyrt at gå gennem et retssystem, er det gratis at klage til ombudsmanden. Det er noget, der betyder noget for den almindelige borger.
Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.