Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

05.07.11 EU-Parlamentet lægger op til valg i EU-kredse

05. Jul. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Europa-Parlamentet debatterer og stemmer torsdag om nye valgmåder til parlamentet, så der ud over de normalt 751 medlemmer fra de direkte valg i landene også bliver 25 medlemmer, der valgt i en samlet valgkreds for hele EU.

Bag betænkningen står den britiske liberale Andrew Duff, der er fortaler for et stærkt EU med et stærkt parlament. Duff mener, at en samlet EU-kreds vil styrke den europæiske dimension i valgene til Europa-Parlamentet, der siden de første i 1979 har fået mindre og mindre opmærksomhed, og færre og færre har stemt ved valgene.

I konklusionerne i betænkningen hedder det, at det er afgørende, at både den offentlige mening og medierne engagerer sig mere i de politiske valg om fremtiden for Den Europæiske Union. I den forbindelse mener Duff, at de europæiske partier spiller en afgørende rolle. ”Uden levedygtige politiske partier på føderalt niveau mangler demokratiet en bærende kraft,” hedder det.

Betænkningen lægger op til, at de politiske partier opstiller kandidater, der vælges i hele EU. Partiernes kandidater vil kæmpe mod hinanden i hele EU om stemmer, så de danske vælgere på den måde også vil kunne vælge mellem græske eller portugisiske kandidater, hvis partierne opstiller dem.

”En sådan fornyelse vil ændre valget til Europa-Parlamentet og øge Parlamentets repræsentative karakter – hvilket afspejler ændringer i henhold til Lissabontraktaten, der fastsætter, at medlemmerne nu er ”repræsentanter for Unionens borgere” snarere end ”repræsentanter for de i Fællesslkabet sammensluttede stater”,” hedder det.

Håber, at interessen for de politiske partier vokser

Vælgerne i EU-landene får dermed to stemmer. En, de kan bruge til at stemme på en national kandidat på de normale lister, og så en ekstra stemme, så vælgeren også kan sætte kryds ved et navn på den europæiske liste. Det er dog frivilligt, om vælgeren ønsker at sætte det ekstra kryds. Men Duff mener, at ”Man kan måske forvente, at interessen for denne mulighed vil vokse med tiden, efterhånden som vælgerne vænner sig til den nye politiske dimension, og de politiske partier bliver bedre til at føre valgkamp på EU-plan,” hedder det i betænkningen.

Ændringerne til valgene kræver, at Lissabon-traktaten bliver lavet om. I forslaget til ændringer hedder det også, at de tværnationale lister, som partierne udarbejder, skal have kandidater fra mindst en tredjedel af medlemslandene. Der skal samtidig være balance mellem kønnene.

De første valg i 1979 skete efter diskussioner i årevis om at få et mere slagkraftigt Europa-Parlament. I 1976 blev der enighed om de direkte valg, og der blev underskrevet en særlig akt. Den skal også ændres. I forslaget hedder det blandt andet, at de enkelte medlemslande kan fastsætte et loft over de politiske partiers udgifter til valgkampagner også for de kandidater, der vælges på de europæiske lister.

Betænkningen forudser tilsyneladende, at de særlige europæiske valg ikke bliver den store succes i starten. Det hedder, at medlemslandene ikke må have spærregrænser for tildelingen af pladser fra EU-valgkredsen. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.