Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

13.07.09 EU-Parlamentet trækker i spraglet arbejdstøj med blå dominans og brune pletter

15. Jul. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

De 736 nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet møder i morgen op til den første samling i Europa-Parlamentet og trækker i arbejdstøjet for de kommende fem år. Farverne på arbejdstøjet er yderst forskellige. Parlamentet kan ventes at blive mere changerende end nogensinde. De blå, konservative nuancer vil præge billedet, hvor de røde farver står svagere. Men der er nu også klart brune pletter i mønsteret, der gør billedet betændt.

Medlemmerne fordeler sig i syv forskellige politiske grupper, hvor den konservative/kristelige EPP-gruppe sammen med den liberale ALDE-gruppe har klar overvægt. Til sammen har de to borgerlige grupper 349 pladser. Er de enige i politiske oplæg, mangler de dermed kun 20 stemmer i at have flertal.

De stemmer kan de to grupper hente hos enten den ny gruppe af europæiske konservative og reformister, ECR, i en række spørgsmål. Og er det ikke nok, er der også den anden ny gruppe med borgerlig dominans, Europa for Frihed og Demokrati, EFD-gruppen, som tæller politikere på den borgerlige fløj.

ECR-gruppen, der præges af de britiske konservative og polakker, har 55 medlemmer. EFD-gruppen, der har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt som næstformand og præges af partier til højre i det politiske billede, har 30 medlemmer.

Dermed står den røde farve svagere i det ny parlament. Socialistgruppen, der nu hedder den progressive alliance af socialister og demokrater, S&D-gruppen, gik tilbage ved valget i juni, men er med 184 medlemmer stadig klart den næststørste. Selv om de grønne gik frem og nu har 55 pladser, så skal de sammen med S&D-gruppen trække 130 stemmer fra andre grupper for at hente et flertal hjem til politiske forslag.


Borgerlig alliance kan sætte sig på magten

De røde i GUE, der er sammen med nordiske grønne i GUE/NGL-gruppen har kun 35 medlemmer. Selv om de ofte stemmer sammen med den rigtigt grønne gruppe og socialisterne, tæller de ikke meget og er langt fra nok til at sikre et flertal til centrum-venstresiden.

S&D og de grønne må ind i de borgerlige rækker for at få flertal til politiske forslag, og det er ikke blevet lettere i det ny parlament. EPP-gruppen har tidligere haft en række fremtrædende medlemmer af den tyske kristelige fagbevægelse, der har støttet socialisterne i ømfindtlige emner som arbejdstid. De medlemmer er næsten alle forsvundet i den ny EPP-gruppe.

Samtidig melder de britiske konservative i ECR-gruppen klart ud, at de er parate til at støtte en borgerlig politik i Parlamentet. Briterne var tidligere medlem af EPP-gruppen, men var i modsætning til de øvrige i gruppen modstandere af Lissabon-traktaten og yderligere europæisk integration. Derfor tog de konservative briter initiativet til at forme en ny gruppe af liberale EU-skeptikere. Det polske lov- og ordensparti er med i gruppen. Den er parat til at samarbejde med EPP-gruppen om i første række at få udpeget José Manuel Barroso til endnu en periode som formand for EU-kommissionen.

De konservative vil gøre alt for, at S&D-gruppen ikke får indflydelse. Til EurActiv siger formanden for den konservative gruppe, Timothy Kirkhope, at den borgerlige fløj kan få Barroso genplaceret i Kommissionen uden at give den mindste smule til socialisterne.

- Men sådan et scenarie er ikke muligt uden vore stemmer. Barroso ved det. EPP ved det. De liberale ved det. Og socialisterne ved det, siger Timothy Kirkhope.

Han gør det samtidig klart, at de britiske konservative ønsker et godt forhold til EPP og håber, de sammen kan udrette noget. De konservative briter forlod ikke EPP for at skabe splid, men ønskede fortsat et tæt samarbejde.

- Vi håber, at det bliver gengældt af EPP, som forstår behovet for, at vore grupper arbejder sammen på sager, hvor vi kan, siger Timothy Kirkhope.


Ekstreme højreradikale holdninger i enegang

I det brogede mønster i Parlamentet præger de brune farver flere af de 28 medlemmer, der ikke har fundet plads i nogen gruppe. Det er blandt andre de to højreorienterede belgiere fra det stærkt fremmedfjendtlige Vlaams Belang, to fra bulgarske Ataka, tre fra franske Front Nationale, to fra det britiske nationalistparti, to fra det østrigske frihedsparti, to fra det ungarske JOBBIG og hele fire fra den hollandske fremmedfjendtlige populist Geert Wilders’ parti.

I det nyvalgte Europa-parlament er der medlemmer fra et dusin EU-lande, der har så ekstreme holdninger, at de ikke passer til nogen politisk gruppe.

Geert Wilders har senest gjort sig bemærket med ønsket om, at Bulgarien og Rumænien forlod EU. Han ønsker ikke noget udvidelse af EU og er totalt imod, at Tyrkiet bliver optaget. Han vil forbyde koranen og sagde ifølge Politiken under sit besøg i København også, at man ikke bare kan ændre islam, for man kan ikke ændre mennesker. Dertil kom, at han på dansk TV direkte løg om, hvor mange indvandrede der var i danske fængsler.

Mens Geert Wilders, de franske Front Nationale og belgiske Vlaams Belang er rimeligt kendt for deres ultra-radikale holdninger, kommer nye, østeuropæiske partier og partidannelser fra den yderste højrefløj nu også i parlamentet.


De brune i Ungarn tog hvide skjorter på

I weekenden fik det ungarske højreparti, Jobbig, gendannet sin paramilitære enhed, Ungarns Livgardebevægelse. Jobbig fik valgt tre medlemmer til Europa-Parlamentet i juni. Det var en succes, der viste, at højrepartier stod stærkt ikke mindst i Østeuropa.

Partiet oprettede den kontroversielle livgarde ved en ceremoni i Budapest i 2007. Der Spiegel skrev dengang, at omkring 3000 tilhængere støttede livgardens godt 50 ledere, der var klædt i bevægelsens vest og kastet og etablerede sig som en klart neofascistisk bevægelse.

Hungarian Spectrum skrev efter ceremonien i august 2007, at Jobbigs leder, Gábor Vona, dog fandt, at det var for provokerende at trække i sorte skjorter og valgte hvide til livgarden. Men han bevarede en markant uniform med sort vest, sorte bukser, sorte støvler og en sort baseball kasket.

Det tyske konservative dagblad Die Welt skrev efter oprettelsen, at livgarden var et tegn på sygdom i et samfund, ”i hvilken barrierer til glorificeringen af vold, racisme og intolerance rives ned, og hvor der er stigende forsøg på at underminere de allerede svage demokratiske institutioner.”

Die Welt gav EU noget af skylder for, at det kunne komme så vidt. EU havde ikke været opmærksom på udviklingen i Ungarn, ”men det synes, som de demokratiske standarder i de tidligere sovjetiske republikker er forskellige fra de vestlige medlemslandes.” Bladet pegede på, at EU-kommissæren for retlige anliggender, Franco Frattini, kritiserede stabile demokratier som det danske, franske og tyske for racisme i landene, ”men ikke kritiserer hændelserne i Ungarn.”

Det ungarske retsvæsen forbød siden livgarden. Det blev stadfæstet den 2. juli. Jobbig tilsidesatte imidlertid afgørelsen og bevægelsen genopstod ved weekendens demonstration. Ifølge flere nyhedskilder deltog to af Jobbigs tre nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet i demonstrationen. Ifølge Mathaba News sagde Csanad Szegedi, at han ville tage livgardens uniform på, når Europa-Parlamentet i morgen har sin første samling i Strasbourg.

Krisztina Morvai, der også er nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet, beklagede, at gruppen for frihed og demokrati ikke ønskede at optage Jobbig på grund af forbindelsen til livgarden.

Jobbig har ifølge sin hjemmeside anlagt sag mod det ungarske liberale parti, fordi de liberale har betegnet Jobbig som et neo-nazistisk parti. Jobbig står for ”bevægelsen for et bedre Ungarn” og afviser at gå ind for racisme. Partiet siger, at der er racisme i Ungarn, og at det er de sande ungarere, der udsættes for den.


Bulgarere vil have sigøjnerne ud

Vil Jobbig kæmpe for de sande ungarere, vil det højreekstreme parti, Ataka, i Bulgarien slås for at ”stoppe forfølgelsen af bulgarer”. Lederen af partiet, Volen Siderov, siger Sofias nyhedsbyreau, at der ikke er noget foruroligende over navnet, selv om det kan føres tilbage til bulgarernes slag med tyskerne den 13. marts 1913, hvor bulgarerne heroisk erobrede et fort, der ellers var en pryd for den tyske krigsmaskine.

- Det var her, at den bulgarske soldat, der kæmpede for foreningen af sit land, viste utrolig heroisme, siger Volen Siderov. Det bulgarske ”attack” er noget overmenneskeligt.

Partiet blev oprettet af blandt andre den ekstreme Nationale bevægelse for fædrelandets frelse og det bulgarske nationalpatriotiske parti. Det var partier, der stod på den yderste højrefløj med klare nationalistiske synspunkter.

Volen Siderov afviser, at Ataka kan sammenlignes med Hitlers nationalsocialisme. Det er et nationalistisk parti, men Siderov er kristen, og det var Hitler ikke.

- I mine bøger har jeg forklaret, hvorfor jeg ikke kan blive en efterfølger for Hitler, for han er anti-kristen. For mig er alt, der søger væk fra den ortodokse kristendom, fra kristendommen, uacceptabel, og jeg kan på ingen måde følge det som et princip, siger Volen Siderov.

Partiet Ataka fik 12 procent af bulgarernes stemmer ved valget til Europa-Parlamentet og valgt to medlemmer. Den ene er en kontroversiel forretningsmand og natklubejer Slavi Binev, der også har en række universitetsgrader blandt andet i boksning og er tidligere mester i taekvando.

Det andet medlem er Volen Siderovs stedsøn, Dimitar Stoyanov. Begge har ført hårde opgør med både romaerne og tyrkerne i Bulgarien. Romaerne skal ud af Bulgarien, og for tyrkerne er der ingen plads.

Men Ataka afviser at være racistisk. Som de ungarske nationalister siger også de bulgarske, at forfølgelsen af landets egne borgere må høre op.


Rumænsk nationalisme på fremmarch

At fremmedhadet og nationalismen trives i Sydøsteuropa er også udviklingen i Rumænien udtryk for. Partiet for et større Rumænien fik 8,6 procent af vælgerne bag sig ved valget til Europa-Parlamentet og tre pladser i det ny parlament. De kan heller ikke være i gruppe med andre. Deres ry er for dårligt. Partiet forbindes med racisme og fremmedhad, der både gælder romaerne, islamister, homoseksuelle, bulgarere og også jøder.

Lederen af partiet, Corneliu Vadim Tudor, indrømmer dog, at han tog fejl, da han tidligere afviste at tale om holocaust. Trods protester fra fremtrædende jøder gik hans omvendelse så langt, at han i 2003 besøgte Auschwitz.

En af de tre valgte fra det nationalistiske Rumænien George Becali har haft så tætte forbindelser til en neofascistisk bevægelse Boua Dreapta, at hans kampagneleder trak sig i 2005. Inden da havde han i forbindelse med en valgkamp haft et slogan, der lød: ”Jeg, Gigi Becali, sværger for alle rumænere til Gud, at jeg vil få Rumænien til at skinne som den hellige sol i himmelen”.

Han er så kontroversiel, at han fik udrejseforbud, da han i juni blev valgt til Europa-Parlamentet. Men han ventes at sætte sig i sin stol ved åbningen i morgen.


Død over makedonier!

Også det græske LA.O.S kæmper som højreparti med sin fortid. Partiet har fjernet nogle antidemokratiske, antiparlamentariske tekster fra sin hjemmeside og fik valgt to medlemmer til Europa-Parlamentet. De får plads i gruppen for et Europa for demokrati og frihed.

Partiet er imod Lissabon-traktaten og ønsker ikke Tyrkiet med i EU og er imod indvandring. Grækenland skal ikke tage imod flere udlændinge, end landet har plads til.

Det mest problematiske ved partiet er imidlertid dets forhold til Republikken Makedonien, som aldrig må hedde Makedonien, hvis det står til LA.O.S.

Det ene medlem af Europa-Parlamentet Athanassios Plevris er gået så langt, at han ifølge flere medier har krævet dødsstraf for medlemmer af det etnisk makedoniske parti i Grækenland, Vinozito (regnbue). Brøden er, at Vinozito på sin hjemmeside viser et kort, der kalder hovedstaden for Macedonia og ikke Skopje. Partiet har også klaget til udenrigsministeriet over, at Grækenland støtter Helsinki Watch, der taler om, at der findes et makedonsk sprog. Det er et slavisk sprog, mener LA.O.S, der udelukkende vil tale om den græske region, Makedonien.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.