Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.07.09 Ole Christensen tæt på ønskepost i Europa-Parlamentet

09. Jul. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Ole Christensen, er tæt på en ønskepost i Europa-Parlamentet. Ole Christensen fortsætter i udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender og påskønnes nu for sin hidtidige indsats i den socialistiske gruppe, da den ny progressive alliance mellem socialister og demokrater indstiller ham til gruppens koordinator i udvalget.

Alt tyder på, at indstillingen går formelt igennem til september, så den spanske socialist Alexandro Cercas leder koordineringen i de første 2 ½ år og Ole Christensen i den sidste del af parlamentets femårige valgperiode.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at det ser ud til at gå i orden. Det betyder meget netop at stå for koordineringen i social- og beskæftigelsesudvalget i den periode, fordi det bliver her, at Danmark har formandskabet i seks måneder, siger Ole Christensen.

Spanien har formandskabet efter nytår. Ole Christensen og Cercas har allerede aftalt, at de vil samarbejde tæt gennem de fem år, så Ole Christensen kommer med i arbejdet med det samme.

- Det er en stor fordel at komme med fra start og også lære jobbet og se, hvordan Cercas drager fordel af, at Spanien har et EU-formandskab, siger Ole Christensen.

Han tror på et tæt samarbejde med de danske organisationer ikke mindst under forberedelsen af det danske EU-formandskab og i selve perioden, hvor Danmark leder EU-arbejdet.

- Vi kan sammen få mere ud af arbejdet med arbejdsmarkedspolitikken, og jeg tror på et godt samarbejde med organisationerne, siger Ole Christensen.


Formandsposten for parlamentet på plads

Endnu må han dog vente på den formelle godkendelse. Det skyldes, at de politiske grupper i disse uger forhandler om formandsposter for de enkelte udvalg og også ledelsen af selve Europa-Parlamentet.

I går faldt formandsposten på plads. Den største gruppe, EPP-gruppen af konservative og kristelige, og den ny alliance mellem socialister og demokrater (hvad så forskellen er?) blev endnu en gang enige om at dele perioden, så EPP leder parlamentet i den første halvdel af perioden og alliancens formand, Martin Schulz, har formandsposten i de anden halvdel.

De liberale kæmpede længe imod, at de to største grupper igen delte formandsposten. De liberale håbede at sprænge den, men den ny liberale formand, Guy Verhofstadt, erkendte forleden, at det ville kræve samarbejde med grupper, der var imod hele det europæiske samarbejde. Det stod ærkeeuropæeren Verhofstadt ikke model til. I stedet tegner der sig forlig, så de liberale er med i fordelingen af udvalgsformænd. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.