Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Højregruppe i Europa-Parlamentet styrkes

06. Jan. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

06.01.2012 Den nationalistiske højregruppe i Europa-Parlamentet, Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati, EFD, får fire nye polske medlemmer, der forlader gruppen De Europæiske Konservative og Reformister, ECR. De fire polakker begrunder ifølge European Voice skiftet med, at de ikke deler ECR’s liberale holdninger til ægteskaber for homoseksuelle, støtten til EU’s klimapolitik og begrænsninger i støtten til landmændene i EU.

De fire polakker er tidligere smidt ud af det konservative polske Lov og Retfærdighedsparti og opretter nu en særlig gruppe inden for EFD, de kalder Samlet Polen.

EFD, der også har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt som medlem, kommer med de polske medlemmer op på at have 33 medlemmer. Det tidligere italienske regeringsparti, Liga Nord, der er kendt for sin separatistiske politik, har ni medlemmer i EFD. Det britiske uafhængighedsparti har tilsvarende ni medlemmer, mens de øvrige medlemmer fordeler sig på otte lande.

Det belgiske medlem, Frank Vanhecke, var leder af det stærkt højreorienterede Vlaams Blok fra 1996 til 2008. Partiet tog navneforandring til Vlaams Belang i 2004 efter nogle domme for racisme. Partiet ønsker selvstændighed for det hollandsktalende Flandern.

Den konservative ECR-gruppe, der har det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Anna Rosbach som medlem, vil stadig være parlamentets femte største gruppe med 53 medlemmer fra ni lande. Der vil stadig være tre polske partier i gruppen, der domineres af britiske konservative. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.