Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

22.06.09 Ny konservativ gruppe i Europa-Parlamentet

22. Jun. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De britiske konservative i Europa-Parlamentet står bag en ny gruppe i Europa-Parlamentet. Det lykkedes briterne at samle 55 medlemmer fra otte lande, og dermed opfylder gruppen de krav, der stilles til de politiske samlinger.

Dansk Folkeparti fik ikke plads i den ny, konservative gruppe. De britiske konservative er tilhængere af, at Tyrkiet bliver optaget i EU og har forsøgt at holde de mest indvandrerfjendske partier uden for gruppen.

Men selv om gruppen heller ikke får italienske kontroversielle partier med som Liga Nord og heller ikke belgiske Vlaams Belang, bliver gruppen alligevel kendetegnet ved medlemmer, der bliver betegnet som kvindefjendske og racister og som afviser, at der er behov for en klimapolitik.

Mest kontroversiel er det polske lov- og retfærdighedsparti, der fik 15 medlemmer i parlamentet. I gruppen kommer også til at sidde både en tidligere finansminister fra Ungarn og fra Letland.

Gruppen får også medlemmer fra kristelige partier, og et finsk medlem har forladt den liberale gruppe og sine kolleger fra Centerpartiet for at blive medlem af den konservative gruppe.

De politiske holdninger vil samle sig om større frihed for erhvervslivet. Der er ikke behov for så megen lovgivning, hedder det. Skatten skal ned. Der bliver større fokus på familiens forhold, bedre kontrol med indvandring.

De britiske konservative forlod parlamentets største gruppe, PPE-gruppen, som briterne var uenige med i en række, europæiske spørgsmål. De konservative er modstandere af Lissabon-traktaten. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.