Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

01.02.11 Krav om øgede investeringer i energi før EU-topmøde

01. Feb. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-landene må fordoble investeringerne i vedvarende energi, hvis målene for energipolitikken CO2-udslippene skal nås. De enkelte EU-lande må op på mærkerne.

Det mener EU-kommissionens energikommissær, tyskeren Günther Oettinger, der kun dage før EU-landenes stats- og regeringsledere har energipolitikken på dagsordenen på mødet i Det Europliske Råd, DER. En ny meddelelse fra EU-Kommissionen viser, at kun syv lande herunder Danmark ventes at nå målene for vedvarende energi i el-produktionen, mens kun ni lande inden for transporten.

De 27 landes udenrigsministre diskuterede i går forslag til konklusioner på topmødet. Det hedder her, at der er behov for en yderligere indsats på EU-niveau for at integrere det interne energimarked, få styrket energieffektiviteten og også få sammenhæng i politikken over for andre lande, så hvert EU-land ikke blot går efter egne interesser i separate aftaler med for eksempel Rusland.

Desuden lægger forslaget netop op til, at der også skal gøres mere for at nå målet om, at 20 procent af energien kommer fra den vedvarende i 2020. Günther Oettinger mener, at det haster med at få gang i investeringerne, hvis målene skal nås.

- Vi må fordoble investeringerne over de kommende få år, siger kommissæren.

Biobrændsel halter ikke kun i Danmark, men i adskillige EU-lande. Kommissionen har det kritiske øje rettet mod flere lande, og på topmødet ventes det, at der bliver debat om landenes indsats.

Kommissionen lægger op til, at landene implementerer handlingsplaner for den vedvarende energi, tager fat på planlægninger af infrastrukturen for alvor og også udvikler samarbejdet, så den vedvarende energi kan komme ud på det fælles energimarked.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.