Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

06.06.08 Kolde østvinde mod EUs klimapolitik på ministerrådsmøde

06. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Der blæste kolde vinde fra øst over EU-landenes miljø- og klimaministre, da de torsdag i Luxembourg diskuterede en række af de emner, der indgår i en samlet klimapakke. Og det var ikke lige de vinde, der øger muligheden for at nå målet om, at EU i 2020 får 20 procent af sin energi fra den vedvarende energi. Tværtimod viste debatten, at ministrene er uenige om, hvordan målene skal nås, og hvem der skal bidrage mest.

Det var EU-landenes stats- og regeringsledere, de sidste år satte en række mål for, hvordan EU kan bidrage til, at udviklingen i klimaet kommer under kontrol. Lederne lagde dermed op til, at EU fik vedtaget sin klimapolitik hurtigt, så den var på plads inden det store verdenstopmøde om klimapolitikken i København i december næste år. Håbet er, at den i hovedtræk er på plads allerede i december i år under det franske EU-formandskab eller senest til marts, inden Europa-Parlamentet går i valgkamp, og der også senere også skal udpeges en nu Kommission.

Klimaminister Connie Hedegaard lægger stor vægt på, at klimapolitikken i EU kommer på plads, så der er mulighed for på verdensplan at få en aftale om klimapolitikken på Københavnsmødet. Derfor var hun ifølge en række udtalelser efter mødet da også bekymret over, at en række ministre nu ønsker, at stats- og regeringsledernes oplæg igen kommer til debat og adskillige landes ministre stiller spørgsmålstegn ved pakkens fordeling af byrderne.

- Hvis EU ikke når at levere vores egen byrdefordeling inden klimakonferencen i København, vil det være en virkelig dum og pinlig situation. Det er meget afgørende, at EU kan vise resten a verdenen, at vi ikke bare kan sætte fine mål, men at vi også kan enes om, hvordan vi skal leve op til dem, sagde Connie Hedegaard til JP.

Også EU-kommissær Stavros Dimas advarede imod, at landene piller i teksten og den fordeling af byrder, den lægger op til. Pakken har en balance, der kan få projektet til at skride, hvis der røres ved de enkelte dele på vægtskålene.


Drivhusgasser

Debatten i Luxembourg viste imidlertid, at en række lande vil pille ved de enkelte dele. De ser, at der er problemer i pakken.

Oplægget til begrænsningerne af udledningerne af drivhusgasser er en af de største knaster. Det hedder, at landene samlet skal mindske udledningerne af drivhusgasser, så de samlet i år 2020 ligger 20 procent under det, landene udledte i år 2005.

Kravene er imidlertid større til nogle lande end andre. Danmark hører til en lille gruppe lande, hvor kravet er en 20 procents reduktion. Men en række af de nye medlemslande kan øge deres udledninger. Bulgarien med 20 procent og Rumænien med 19 procent.

Alligevel var det de nye medlemslande, der torsdag rettede den hårdeste kritik af oplægget. Anført af den ungarske miljøminister, Lajos Oláh, støttede syv nye lande, at fordelingen af reduktionerne blev taget op igen. Landenes ministre satte spørgsmålstegn ved, at udgangspunktet for beregningerne var år 2005. Den rumænske minister ville ifølge flere kilder have udgangspunktet til at være år 1990. Den gang havde landene en betydelig udledning af drivhusgasser. Er udgangspunktet år 2005, får landene ikke godskrevet alt det, de har gjort, siden muren faldt i 1999.

Landene havde allerede skæret udledningerne med 7,9 procent siden 1999, hed det.

Også Luxembourg, som også er et af de rige lande, der skal reducere CO2-udledningerne mest, protesterede også over kravene. De var mere, en man kunne opfylde, mente miljøminister Lucien Lux.

Kommissionen står imidlertid fast på, at år 2005 er det bedste udgangspunkt, da man har lagt bedre oplysninger om udledninger på det tidspunkt end tidligere.

Den tyske minister, Sigmar Gabriel, afviste også det ungarske forslag. Han mente også, at man skulle passe på med at udvande forslaget. Enhver ændring ville blive noteret alle andre steder i verden, hvor klimapolitikken er oppe.

Både kinesiske og indiske ministre har da også tidligere bemærket, at de østeuropæiske lande i udvikling får ret til at udlede mere CO2 frem til 2020. Det mener de landes ministre skal med i forhandlingerne, når kravene til deres udviklingslande en dag skal forhandles.


Vind og biobrændsel giver problemer

Mødet blev holdt, mens fiskere og vognmænd flere steder i Europa protesterede over stigende benzin- og oliepriser og lige efter, at FN’s fødevaretopmøde sluttede.

EU har som mål, at biler i år 2020 ikke kun kører på benzin og diesel. 10 procent af brændstofferne skal stamme fra andre energikilder, og her er biobrændstoffer inde i billedet.

Det var de også i Rom, hvor en række landes og organisationers repræsentanter klagede over, at fødevarer nu også gå til at fylde tankene på bilerne og ikke kun til at mætte munde. Dermed stiger prisen på fødevarer. Det har udløst uroligheder i en række lande, hvor sulten tager til.

Debatten om biobrændstoffer bliver mere og mere aktuel også i EU, men den vedvarende energi fik større opmærksomhed på rådsmødet torsdag.

Igen finder flere lande, at byrderne er fordelt uretfærdigt. Og her kan en af de alvorlige knaster ligge.

Det kommende franske EU-formandskab prioriteter klimapolitikken højt på de næste seks måneders dagsorden for samarbejdet. Frankrig ser gerne en aftale om klima- og energipakken under formandskabet. Men det har samtidig forlydt, at Frankrig ønsker åbnet for en diskussion netop om pakkens afsnit om den vedvarende energi.

Problemet for franskmændene er, at atomenergi ikke tæller med som vedvarende energi selv om den ikke udleder CO2.

Den franske minister, Jean-Louis Borloo, sagde dog på mødet, at formandskabet vil holde sig så tæt som muligt til det oprindelige udspil fra EU-kommissionen. Han mente, at viste Europa, at landene kunne blive enige om en pakke, så var der en lille chance for succes på klimatopmødet i København.

- Hvis ikke, så vil signalet være katastrofalt, sagde Jean-Louis Borloo.
Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.