Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

03.06.09 Millioner af job i biomasse, vind- og vandkraft

03. Jun. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Hvis EU-landene skal nå 2020-målene for vedvarende energi, giver det omkring 2,8 millioner nye jobs i energisektoren og en stigning i omsætning i sektoren på omkring 1, 1 pct. af medlemslandenes samlede bruttonationalprodukter.

Det siger en ny rapport, som EU-kommissionen har fået udarbejdet. Rapporten har fokus på den vedvarende energi, og hvordan en udbygning vil påvirke vækst og beskæftigelse i EU-landene. Ved fremlæggelsen af rapporten var kommissæren for energiområdet, Andris Piebalgs, tilfreds med de undersøgelser, der lå bag rapporten og ikke mindst konklusionerne: "Det viser, at de kendte effekter af en satsning på vedvarende energi - bedre forsyningssikkerhed og bedre klima - går fint i spænd med økonomiske fordele".

I 2005 var der ansat 1.4 millioner i branchen for vedvarende energi i EU-landene, og omsætningen var allerede ca. 58 milliarder Euro. Den vedvarende energi har imidlertid meget varierende betydning i EU-landene. Biomasse, vind- og vandkraft er i dag de vigtigste teknikker, som giver flest arbejdspladser.

I fremtiden vil man se mange flere jobs i branchen for vedvarende energi især i de nye medlemslande i Østeuropa, vurderer undersøgelsen. De er de lande, der er længst bagud med udbygningen. Men skal landene hurtigt komme med, kræver det politiske initiativer. Der må arbejdes målrettet mod at få det størst mulige økonomiske udbytte af investeringer i vedvarende energi, hedder det i rapporten.

Det er uafhængige forskere fra fem lande, der har udarbejdet rapporten for EU-kommissionen.

 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.