Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

09.01.08 Mere atomkraft i Europa - Storbritannien, Bulgarien, Finland, Frankrig

08. Jan. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Analyse af Poul Smidt

Den britiske regering under ledelse af Gordon Brown satte tirsdag den 8. januar turbo på den europæiske atomenergi, der i forvejen var stærkt på vej opad på den energipolitiske dagsorden i Europa - og EU.

Den nye Labour-regering i London har besluttet sig for at bygge en ny generation af atomkraftværker, meddelte en talsmand for premierministeren. Detaljerne i programmet ventes offentliggjort i morgen torsdag.


Mange nye a-værker på vej


EU-kommissionen har givet grønt lys for et nyt atomkraftværk i Bulgarien, men det er langtfra det eneste tegn på, at atomkraften har fået politisk medvind og nu rykker hurtigt opad også på Europas politiske dagsorden. Andre tiltag tyder på det samme:

EU-kommissionen har taget initiativ til oprettelsen af et atom-energi-forum, som med deltagelse af politikere og atomkraftindustriens folk skal fremme atomkraften.

Der oprettes samtidig et forum for teknologi-udviklingen, der kan sikre Europas stærke rolle i atomkraftindustrien.

EU-kommissionens promovering af atomkraft sker i overensstemmelse med beslutninger truffet på EU-topmødet den 7. og 8. marts 2007.

EU-parlamentet vedtog i oktober 2007 en såkaldt initiativ-betænkning, hvor et meget stort flertal stemte for en politik, der siger, at kernekraften er en realitet i dag og i fremtiden, og at Europa ikke kan nå sine klimapolitiske mål uden atomkraft.

Finland og Bulgarien bygger atomkraftværker, Frankrig planlægger sit næste og Storbritannien har som nævnt også besluttet, at atomkraft skal være en del af fremtidens energiplan.

Holland og Belgien tøver med at gennemføre beslutningen om afvikling af atomkraftværk – og svage signaler om det samme kan opfanges i Tyskland og Sverige. Holland har reelt udsat nedlukningen til 2033. I Belgien er der ingen dato for en lukning, i Sverige opgraderes de eksisterende, selv om Barsebäcks lukning ikke anfægtes.

Også uden for Europa er atomkraften i vækst. Der bygges nye værker i Sydkorea og Japan, og i USA er de første ansøgninger om opførelse af nye reaktorer indleveret til myndigheder, så byggerier kan startes i løbet af de næste par år.

De to vigtigste beslutninger på den europæiske dagsorden er givetvis Kommissionens godkendelse af byggeriet af atomkraftværket i Bulgarien og starten på det atomenergipolitiske forum.

Byggeriet i Bulgarien kan åbne Euratoms og Den Europæiske Udviklingsbanks pengekasse for atomkraft, og det er ikke sket de seneste 25-30 år. Det atomenergipolitiske forum skal medvirke til markedsføringen af atomkraft som bæredygtig energi.

Dermed placerer atomkraften sig i centrum af den klimapolitiske debat.

Prisen på olie, der omkring årsskiftet 2007-2008 for første gang nåede over 100 dollars for en tønde, er samtidig med til at gøre alle andre energikilder mere interessante.

- Kommissionen promoverer kernekraft, siger afdelingsleder på Risø, Bent Lauritzen, der følger kernekrafttendenserne i hele verden. Han udtalte sig til DRs radioprogram, Videnskabens Verden den 1. december 2007, hvor han understregede, at beslutninger om kernekraft tages i medlemsstaterne, men at der er tyngde i beslutningen om at starte det atomenergipolitiske forum.

Der er stadig en stor folkelig bekymring omkring sikkerheden ved atomkraft, selv om Tjernobyl-ulykken i Ukraine ligger over 20 år tilbage, og selv om sikkerheden ikke noget steds er så ringe, som den var i Tjernobyl. I foråret 2007 gennemførte Eurobarometer en meningsmåling, der konkluderede, at 53 procent af europæerne mener, at risikoen ved atomkraft skal tillægges større betydning end fordelene, mens 33 procent ser fordelene som vigtigere end mulige risici. Undersøgelsen er på over 100 sider og kan findes her.

Græsrodsorganisationer, der beskæftiger sig med miljø, klima og energi, er gået i offensiven mod værket i Belene i Bulgarien. Hovedindvendingen er, at det kommer til at ligge i et område med jordskælvshyppighed.


Bulgariens nye værk

Det nye bulgarske atomkraftværk Belene har været undervejs i årtier, men først nu har den bulgarske regering genoptaget planerne. Det er formentlig betydningsfuldt for kernekraftens europæiske udbygning, at tre landes virksomheder er med i Belene. Værket skal opføres af et konsortum med parterne Atomstroyexport JSC, Rusland, Arevana NP, Frankrig og Siemens fra Tyskland.

I sin godkendelse fremhæver EU-kommissionen, at der ved planlægningen af økonomi er taget højde for nedlukningsudgifter og taget højde for den sikkerhed, der kan udfordres af jordskælv og fly. Problemet med fly har fyldt meget efter terrorangrebet med fly mod de to tårne i New York 11. september 2001.

Dermed bliver Bulgarien det andet land, der opfører nye værker. Finland satte gang i udbygningen af atomkraft i 2003. I Finland bygges en såkaldt generation 3+, der som flyværn har en dobbeltskal omkring reaktorerne.

En pressemeddelelse på engelsk om det bulgarske atomkraftværk kan læses her.



EU-toppen og kernekraft

Godkendelsen af de bulgarske byggeplaner kommer på et tidspunkt, hvor EU-kommissionen meget tydeligt, men også meget underspillet, er med til at promovere atomkraft.

Promoveringen sker i overensstemmelse med beslutningen på EU-topmødet den 8. og 9. marts 2007.

EU-topmødet i marts 2007 bragte kernekraften på dagsordenen, da Det Europæiske Råd noterede sig Kommissionens vurdering af, hvordan kernekraften kan bidrage til at imødekomme de stigende bekymringer i forbindelse med forsyningssikkerhed og reduktionen af CO2-udledningen. Med andre ord: Atomenergien skal anskues som en ren energi, der kan bruges i en periode, hvor CO2-udslippet skal nedbringes for hindre risikoen for klimatiske ændringer – og en farlig global opvarmning.

- Det skal sikres, sagde topmødet, at nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol får en fremtrædende rolle i beslutningsprocessen.

I formandskabets konklusioner hed det, at topmødet:

"– bekræfter, at det er op til den enkelte medlemsstat at afgøre, om den vil anvende kernekraft, og understreger, at dette skal ske under stadig forbedring af den nukleare sikkerhed og af håndteringen af radioaktivt affald …

foreslår, at der finder en bred debat sted blandt alle relevante interessenter om muligheder og risici i forbindelse med kernekraft".

I den sidste sætning lå opfordringen til Kommissionen om at få gang i et atomkraft-forum. Sådan skriver Kommissionen i hvert fald selv i en pressemeddelelse den 24. maj 2007.
 

EU-Parlamentet og kernekraften

Den 23. oktober 2007 godkendte EU-parlamentet en initiativbetænkning af Herbert Reul, der er tysk kristelig demokrat. Den drejede sig om konventionelle energikilder og energiteknologi.

MEP'erne understreger, at de konventionelle energikilder stadig vil være vigtige i forhold til at sikre EU's energiforsyning.

De henviser til EU's forpligtelser til at gøre noget ved klimaændringerne og understreger, at EU og medlemslandene skal gøre en større forskningsmæssig indsats for at forbedre effektiviteten af energiproduktionen og -forsyningen, gøre de eksisterende teknikker mere miljøvenlige og sikre, udvikle nye teknologier til oplagring af vedvarende energi og udvikle nye generationer af kernereaktorer og nye energiteknologier, herunder kernefusion.

Parlamentet understreger, at kernekraft er nødvendig, hvis de grundlæggende energibehov skal opfyldes på mellemlang sigt i Europa. I mange EU-lande bidrager atomkraftværkerne til en betydelig del af el-produktionen og står for en tredjedel af produktionen i EU.

Eftersom kernekraft for øjeblikket er den vigtigste C02-fattige energikilde for EU, understreger MEP'erne den potentielle rolle i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer, og at EU-landene ikke kan nå de klimapolitiske mål uden kernekraft.

Reul-rapporten findes her på dansk.


Nyt forum for atom-energien

EU-kommissionen havde som beskrevet ovenfor en slags opfordring fra topmødet til at sætte ny gang i debatten om kernekraft, som den i øvrigt selv havde foreslået det med sit første udspil om det ny atomenergi-forum i januar 2007 – altså forud for topmødet.

Den nye organisation fik navnet European Nuclear Energy Forum (ENEF).

Formålet er at rådgive de politiske beslutningstagere primært i de europæiske institutioner om kerneenergien.

Samtidig oplyste Kommissionen, at der var nedsat en high-level arbejdsgruppe for på ny at arbejde med atomkraftsikkerheden.

Det nye forum holdt sit første møde den 26. november 2007. Her understregede EU-kommissionen, at den så sin rolle som formidler af en debat, der på den ene sider understreger behovet for at forlade kul-alderen og på den anden side tager hensyn til offentlighedens usikkerhed i forhold til kernekraften.

Pressemeddelelsen om det første møde findes på engelsk her.

Desuden er der etableret et særskilt teknologi-forum, der skal sikre Europa som en førende kraft på kernekraftområdet. Pressemeddelelse om dette forums første møde i september 2007 findes her på engelsk.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.