Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

02.12.08 Polen spår EU-klimaaftale

02. Dec. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den polske premierminister Donald Tusk ser optimistisk på muligheden for, at EU-landene i næste uge bliver enige om en aftale for en klimapolitik. Polen er i disse dage vært for en to-ugers klimakonference i Poznan, som FN står for. Tusk sagde ifølge Reuters ved åbningen af konferencen, at EU er tæt på en aftale.

Polen ses ellers som et af de lande, der kan give størst problemer på topmødet. Men Tusk støtter, at EU står fast på målet om at sætte udledningen af CO2 ned med 20 procent. Betingelsen er blot, at det skal være realistisk set med polske øjne. Det betyder, at det ikke vælter de polske kulfyrede værker og betyder kraftigt øgede priser for de polske forbrugere.

Han er enig i, at der skal investeres i at begrænse udslippene fra værkerne med fossile brændstoffer, men går imod krav om at lukke dem.

- Vi er ikke i stand til, og vi vil ikke blive enige om at udelukke kul som energikilde, sagde Donald Tusk ifølge nyhedsbureauet.

Syv øvrige lande fra Østeuropa støtter de polske krav. De finder samtidig, at det skal tælle mere, at de allerede har gjort meget for at reducere udslippene. De otte lande kom før topmødet i oktober med en fælles meddelelse, hvor de sagde, at der skulle tages større hensyn til de forskellige landes økonomiske formående.

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, ventes på lørdag at mødes med den polske premierminister for at diskutere klimapolitikken.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.