Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

11.10.11 Hvert femte landbrug i EU nedlagt på syv år

11. Oct. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Bondegård efter bondegård bliver nedlagt i EU. Fra 2003 til 2010 forsvandt tyve procent af gårdene. Men jorden bliver ikke omlagt i samme grad. Landbrugets arealer var kun to procent mindre, viser en ny opgørelse fra Eurostat. Landmændene har dermed mere jord til rådighed. I 2003 var det i gennemsnit 12 ha og i 2010 14 ha.

EU-Kommissionen spiller i morgen ud med et forslag til en ny landbrugspolitik, der i større omfang end hidtil vil fremme miljøet, så den støtter nedbringelsen af drivhusgasser. Det betyder, at der flyttes penge fra de udviklede landbrugslande for at få de tilbagestående moderniseret.

Opgørelsen viser da også, at det ikke er i de moderne landbrugslande som Danmark og Holland, de mange gårde findes. 3,9 millioner landbrug er tilbage i Rumænien, og det er 32 procent af alkle landbrug i EU. Hvert landbrug er blot på 3,4 ha i gennemsnit mod 26 ha i Holland og 64,6 procent i Danmark.

Syv lande har 80 procent af landbrugene i EU. Til dem hører ud over Rumænien også Italien, Polen, Spanien og Grækenland.

Syv lande har 75 procent af landbrugsjorden. Frankrig bruger mest med 27,1 millioner ha, Spanien 23,8 millioner ha og Tyskland 16,7 millioner ha.

Estland har nedlagt 46,6 procent af sine landbrug, Bulgarien 44,2 procent, Letland 34,4 og Polen 30,7 procent.

Bulgarien har på samme tid øget landbrugsjorden med 24,7 procent, Letland med 19,9 procent og Estland med 18,0 procent.

Frankrig har stadig 514.800 landbrug, Italien 1,630 millioner og Spanien lige knap en million. Dermed er der lagt op til hårde forhandlinger i EU om ændringer af politikken, hvor de franske og italienske bønder er vant til at drive en hård lobbyindsats.

Omlægningen af EU-støtten vil ifølge Politiken koste Danmark omkring 200 millioner kroner om året i de første år og siden 400 millioner kroner, da støtten bliver skåret med fem procent. Til gengæld kan landmændene i Estland og Letland se frem til en øget støtte på 30 procent.

Professor på fødevareøkonomisk institut ved Københavns Universitet Jens Hansen venter, at den lavere støtte kan vælte økonomien hos hver tiende danske landmand.

Formanden for Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, finder også, at det vil koste arbejdspladser, hvis der ændres i hektarstøtten, men han siger til DR, at det er et fremskridt, hvi 30 procent af landbrugsstøtten i fremtiden bliver forbeholdt natur og miljø.

- Det vil klart koste arbejdspladser, hvis der reguleres i hektartilskuddet i EU, samtidig med at der reguleres i Danmark, for så bliver der reguleret dobbelt. Hvis det ikke sker, vil en omlægning af landbrugsstøtten ikke få dramatiske konsekvenser, siger han. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.