Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

07.12.08 Ingen klimaaftale mellem Sarkozy og østlande

07. Dec. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Først lige før eller på selve EU-topmødet på torsdag og fredag ventes den franske præsident, Nicolas Sarkozy, at lægge et forslag frem for en energi- og klimapakke. Et møde i Gdansk i Polen i går med ledere fra 8 østlande førte ikke til et forlig om først og fremmest de kulfyrede værker, som østlandene er afhængige af.

Den polske premierminister Donald Tusk, der allerede tidligere på ugen udtalte sig positivt om mulighederne for et kompromis, var dog mindre optimist efter mødet med den franske præsident.

- Der ligger stadig en masse arbejde foran os før topmødet, sagde Donald Tusk ifølge Reuters.

Sarkozy så dog stadig muligheder for, at topmødet slutter med et resultat. På klimaministrenes rådsmøde i Bruxelles torsdag talte ingen minister mod målene for klimapolitikken og heller ikke om tidsplanen. Den franske præsident, der leder EU-topmødet, sagde i går, at heller ingen af lederne fra Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien ønskede at ændre ved målene.

De politiske uenigheder drejer sig dermed om, hvordan man når dem, og hvem der skal lægge mest de største indsatser i spillet. Flere lande som Litauen ønsker at bevare atomkraftværker, der er mere end modne til nedrivning. Og Polen og Tjekkiet kæmper for de kulfyrede kraftværker, de er afhængige af.

Op mod 90 procent af elektriciteten i Polen stammer fra kulfyrede værker, og både Polen og Tjekkiet kræver længere tid til at erstatte kullene. Kulfyrede værker er også under opførelse og planlangt i en række lande, og det tager tid at få gang i den vedvarende energi, der i år 2020 skal stå for 20 procent af forbruget.

Den polske miljøminister afviste tidligere på ugen et fransk tilbud om at give østlandene længere tidsfrister. Men premierminister Donald Tusk sagde efter mødet i Gdansk, at EU-kommissionen var enig med Sarkozy i et lignende tilbud. Og det kunne blive løsningen.

- Til allersidst, måske i det allersidste minut, kan vi måske beslutte, at det er en løsning, vi kan acceptere, sagde Donald Tusk ifølge Reuters.



Forlig mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen

Et forligsudvalg mellem Rådet, EU-kommissionen og Europa-Parlamentet forhandler også om energi- og klimapakken, og de forhandlinger går tilsyneladende godt. Socialdemokraternes Britta Thomsen, der er medlem af udvalget, siger til ”Sjælland EU Nyt”, at der næsten er en aftale hjemme om udslippet af CO2 fra biler. Italien ønskede at slække på kravene til bilernes forurening, men parlamentarikerne sagde nej.

Det spørgsmål ventes endelig godkendt på energiministrenes møde mandag, hvor der kun er spænding om den italienske ministers holdning. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.