Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.02.08 Skibe må med i CO2-kvoterne

08. Feb. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Den voldsomme forurening fra skibe får nu debatten om søfartens undtagelse fra forslaget om CO2-kvoter frem i et nyt lys. Socialdemokraternes medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen mener, at det er helt uhørt, at skibsfarten er undtaget.

- Skibsfarten og også luftfarten må med på lige fod med andre transportformer, siger Dan Jørgensen.

Europa-Parlamentet behandler for tiden en rapport om en bæredygtig europæisk transportpolitik. Forslaget til parlamentets udtalelse understreger, at skibsfarten er i vækst. Den anbefaler, at udledningerne af CO2, svovldioxid og andre forurenende stoffer fra skibenes motorer bliver reduceret, men stiller ikke direkte krav. Rapporten er sat i gang, inden Kommissionens nye udspil med forslag til kvoteordninger og ikke med i Kyota-aftalen.

Dan Jørgensen er ikke overrasket over de nye oplysninger om skibenes gigantiske forurening, som A.P. Møller-Mærsk direktør, Nils Smedegaard Andersen afslørede i Berlingske Tidende. Det hed her, at rederiets omkring 1000 skibe udleder næsten lige så meget CO2 som hele Danmark og bruger lige så meget olie som en større dansk provinsby. Det største containerskib sejler kun 4-5 meter på en liter olie.

- Jeg vidste godt, at skibene forurener mere, end det er almindeligt antaget. Derfor må de også med i ordningerne, når forureningen skal ned. Men selv om skibsfarten også forurener, så ændrer det dog ikke ved, at vi skal have mere gods over på skibe. Den er trods alt stadig mindre forurenende end vejtransporten, siger Dan Jørgensen.

Han peger på, at der allerede arbejdes på løsninger. Skibenes motorer må blive bedre, så de ikke forurener i det omfang, de gør i dag. Brændstofferne må forbedres. Og rederierne må presses til også at gøre noget.

Mærsk-rederiet er parat til at gå med i klimaarbejdet, men stiller som betingelse, at det i så fald bliver internationale aftaler, som alle er bundet af. Isolerede europæiske eller danske regler går rederiet imod.

Klimaminister Connie Hedegaard, K, siger til Berlingske Tidende, at den internationale søfartsorganisation, IMO, har fået en frist af EU til selv at finde løsninger inden oktober. Ellers må skibsfarten ind i den bindende, globale klimaaftale, som Danmark arbejder på at få vedtaget på klimatopmødet i København i 2009.

- Det haster at få indført en regulering af skibsfartens udslip af CO2, men det er vigtigt, at det sker internationalt, siger også Connie Hedegaard.


Transporten eksploderer

I en rapport fra det Europæiske Miljøagentur, EEA, i København, som gengives i en række betænkninger og artikler i EU, hedder det, at transporten er skyld i 21 procent af den udledning af drivhusgasser, som de 15 gamle lande står for. Andre rapporter taler om, at det i hele EU er 28 procent, da de nye lande udleder relativt mere med deres forældede industrier og kraftværker.

Mens de fleste sektorer fik bedre styr på miljøet fra 1990 til 2004 og forurenede mindre i 2004, så gik det den gale vej inden for transporten. Den forurenede væsentligt mere. Den står ifølge parlamentets rapport for omkring 70 procent af olieforbruget.

Hvis ikke transportsektoren gør noget, så vil sektoren bruge langt mere olie i fremtiden og forurene endnu mere. For der bliver flere og flere lastvogne, og skibsfarten er også i vækst. Globaliseringen fører til, at flere og flere varer fragtes længere og længere, og folk rejser mere og mere på forretningsrejser og ferier.

En bedømmelse af udviklingen, som EU-kommissionen er kommet med, vil transporten af gods på veje stige med 55 procent fra år 2000 til år 2020. Det ventes, at der vil være 1.500.000 flere lastvogne på vejene i EU.

Forureningen fra fly steg med 86 procent fra 1990 til 2004 og ventes fortsat at stige. Den milliardstøtte, som transportsektoren modtager hvert år, er derfor noget det, der politisk ventes at blive fokus på.

Luftfarten er ikke blot fri for forureningskvoter. Den modtager årligt mellem 27 og 35 milliarder euro i støtte ved, at selskaberne er fritaget for moms på brændstoffer og også har andre skatteordninger.

Vejtransporten støttes indirekte gennem hele den støtte infrastrukturen, der er et af de store projekter i EU. Den støttes anslås alene til 125 milliarder euro om året.

Til gengæld satser EU betydelige milliardbeløb på forskning i energi og miljø. I EU’s 7. rammeprogram ligger omkring 17 milliarder kroner og venter frem til 2013 på forskning inden for blandt andet bæredygtige energisystemer, energieffektivitet og forsyningssikkerhed. Til miljøprojekter er der afsat omkring 14 milliarder kroner.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.