Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

21.09.11 Danmark ofrer mest i EU på videregående uddannelser

21. Sep. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Danmark er blandt toppen i EU, når det gælder om at skaffe befolkningen en videregående uddannelse. Netop videregående uddannelser er afgørende for konkurrenceevnen og vækst og beskæftigelse. De veluddannede har klart høje beskæftigelse end dem med lav uddannelse. Derfor skal EU-landene satse på uddannelse i strategien for vækst og beskæftigelse, hedder det i en reformstrategi for højere uddannelser, som EU-Kommissionen har vedtaget.

I dag er der stor forskel på, hvor mange højtuddannede borgere, de 27 EU-lande har, og hvor mange de uddanner og indsatsen for uddannelser. Danmark er med i toppen på alle områder og er det land, der ofrer flest penge på videregående uddannelser i forhold til nationalproduktet. Det skyldes, at både det offentlige og private bidrag til uddannelserne.

Danmark brugte i 2008 hele 2,27 procent af BNP på de videregående uddannelser. Gennemsnittet i EU var 1,3 procent og i Slovakiet blot 1,06 procent, 1,08 procent i Italien og 1,1 procent i Ungarn. I Spanien kommer udgifterne kun op på 1,22 procent og i Tyskland på 1,23 procent, mens de i USA er på hele 2,7 procent.

Danmark adskiller sig fra andre lande ved, at landet både er med i toppen, når det gælder offentlige udgifter til de videregående uddannelser og private bidrag. De offentlige udgifter til uddannelserne udgør i Danmark 1,57 procent af BNP og dermed mere end gennemsnittet for de 27 landes samlede udgifter. De private bidrag er på 0,7 procent.

Strategien for forbedringer af uddannelserne

Der er omkring 4.000 universiteter og højere uddannelsesinstitutioner i EU-landene. De har over 19 millioner studerende, der har vidt forskellige vilkår under studierne.

EU-Kommissionen finder, at forholdene generelt ikke er gode nok. Uddannelsesstederne er ikke fulgt med udviklingen andre steder i verden, både når det gælder finansiering, styring og generelle ordninger for studierne. Formålet med den ny strategi er:

1 øge antallet af højtuddannede, tiltrække et bredere tværsnit af samfundet til de videregående uddannelser og mindske frafaldet på de videregående uddannelser

2 forbedre de videregående uddannelsers kvalitet og relevans, så studieordningerne dækker de enkeltes, arbejdsmarkedets og fremtidens behov, samt stimulere og belønne høj kvalitet i undervisning og forskning

3 give studerende flere muligheder for at erhverve yderligere kvalifikationer gennem studier eller uddannelse i udlandet og tilskynde til tværnationalt samarbejde for at forbedre resultaterne inden for de videregående uddannelser

4 uddanne flere forskere for at forbedre grundlaget for fremtidens erhvervsliv

5 styrke forbindelserne mellem uddannelse, forskning og erhvervslivet for at øge ekspertisen og fremme innovationen

6 sikre en effektiv finansiering, gøre styringen af de videregående uddannelser mere fleksibel og investere i kvalitetsuddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov.

Uddannelse giver job

EU-Kommissionen viser med tal, at det er åbenbart, at uddannelse er vejen til beskæftigelse, og at en videregående uddannelse giver en person en god chance for at få job.

I Sverige er 79 procent af befolkningen i den erhvervsmæssige alder i arbejde, men kun 63,3 procent af dem med lav uddannelse, 79,5 procent af dem med mellemlang uddannelse, men hele 88 procent af dem med en lang uddannelse.

I andre lande er billedet det samme. Holland er beskæftigelsen oppe på 77,1 procent, men kun på 62,2 procent blandt dem med en kort uddannelse, 79,6 procent blandt dem med en mellemland og 87 procent blandt dem med en videregående uddannelse.

Uddannelse er en væsentlig del af den strategi, EU har vedtaget for udviklingen frem til 2020. Målet er blandt andet, at 40 procent af de unge i EU-landene til den tid har en videregående uddannelse. I 2010 var det 33,6 procent.

Igen er der stor forskel mellem landene. På Malta har kun 13 procent af den voksne befolkning en videregående uddannelse, i Rumænien er det 14 procent, Italien 15 procent og Tjekkiet også 15 procent. Men i Finland er det hele 38 procent, der har en lang uddannelse, I Irland 37 procent og Danmark 34 procent.

EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, Androulla Vassiliou sagde ved fremlæggelsen af strategien:, at de videregående uddannelser er en stærk drivkraft for økonomisk vækst og kan skabe højere levestandard og bedre muligheder for folk.

- De er også den bedste forsikring mod arbejdsløshed. Alligevel er der for mange nyuddannede, der har svært ved at finde et kvalitetsarbejde eller et arbejde i det hele taget. Det er nødvendigt, at vi reformerer de videregående uddannelser – og erhvervsuddannelserne – således, at vores unge mennesker får de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan udnytte deres potentiale både med hensyn til udvikling og beskæftigelsesevne, sagde Androulla Vassiliou. Pmh og EU-Kommissionen

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.