Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

15.05.09 EU-mål: 40 procent af 30-34-årige har lang uddannelse i 2020

15. May. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU lægger nu de første linjer for arbejdsmarkedet efter 2010, hvor den såkaldte Lissabon-proces for vækst, beskæftigelse og social samhørighed slutter. De 27 landes undervisningsministre vedtog på et rådsmøde i Bruxelles rammer for samarbejdet med uddannelser frem til 2020, der har klare mål. Inden 2020 bør 40 procent af alle 30-34-årige have en videregående uddannelse.

Ministrene understreger, at det ikke er et mål, der forpligter hvert enkelt land til at nå det. Men hvert land forpligter sig til at satse, så de ud fra deres økonomiske formuen bidrager til, at EU samlet får langt flere borgere med videregående uddannelse og kommer op på de 40 procent.

Konklusionerne fra ministrenes møde bygger på EU-kommissionens meddelelse, En opdateret strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet, der kom umiddelbart før jul. Meddelelsen understreger, at befolkningerne i de nyere industrilande gennemgående er bedre uddannede end europæerne. I EU har 23 procent af de 25-64-årige en videregående uddannelse, i Japan er det 40 procent i Australien og Korea 32 procent og i New Zealand 27 procent.


Øget skel mellem godt og dårligt uddannede

Skellet mellem højtuddannede og folk, der aldrig får en uddannelse, bliver større og større. EU-landene kæmper med at fastholde unge i deres uddannelser. Flere og flere ryger ud af systemerne, før de har endt deres uddannelse, eller kommer aldrig i gang.

Den ny strategi opstiller det mål, at under, der forlader uddannelsessystemet for tidligt, er på under ti procent i 2020.

Analfabetisme er et problem, hvis omfang i de senere år har overrasket i en række lande. I Kommissionens oplæg hedder det, at 24,1 procent af borgerne havde problemer med at læse i 2006. Det var 21,3 procent ved årtusindskiftet.

Kommissionen byggede på PISA-skala, og selv om den er omdiskuteret, så viser undersøgelsen, at langt flere europæere har problemer med at læse end japanere, og at kun 5,8 procent af koreanerne har problemer med at forstå de forskellige tegn i deres sprog.

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle inden for EU. Over halvdelen af rumænerne og bulgarerne har ringe læsefærdigheder, og det er en dramatisk stigning fra år 2000, hvor det var godt 40 procent.

I EU’s ny strategi er målet, at det er under 15 procent af borgerne i EU-landene, der har problemer med at læse og skrive og de mest grundlæggende kundskaber inden for matematik og naturfag.


Uddannelse fra små og livet igennem

EU-landene har forskellige traditioner for, hvornår børn begynder at gå i skole. I nogle lande som Frankrig og Belgien er det tidligt. I andre er der ikke noget, der hedder førskoleundervisning. Den ny strategi sætter det mål, at 95 procent af børn mellem fire år og den obligatoriske alder for første rigtige skoleklasse deltager i en form for førskoleundervisning i år 2020.

Strategien lægger imidlertid ikke kun mål for børn og unge. Uddannelse er noget, der er behov for livet igennem. Målet er, at 15 procent af de voksne deltager i livslang læring i år 2020.


 

Primære mål – langsigtede målsætninger

Den strategiske ramme for samarbejder om uddannelse bidrager konkret til fortsættelsen af Lissabon-processen. Frem til næste forår bliver der arbejdet med forslag til, hvordan processen kan fortsætte, fordi dens mål ikke bliver nået hverken, når det gælder beskæftigelse eller forskning og udvikling.

Uddannelse er central for processen, der sammen med EU’s beskæftigelsespolitik har understreget, at det stilles større krav til folk på arbejdsmarkederne. Den teknologiske udvikling går hurtigt, og de ansattes uddannelser forældes hurtigere og hurtigere.

Men uddannelser opfylder også andre opgaver end at sikre folk beskæftigelse. De støtterogså den personlige udvikling og opfylder sociale behov, der også er nogle af strategirammens strategiske mål.

Desuden hedder det, at strategirammen styrker den økonomiske velstand og fremmer demokratiske værdier, social samhørighed, aktivt medborgerskab og også en interkulturel dialog.

På længere sigt vil rammen få gang i den livslange læring, som stadig halter bagefter, og også gøre folk mere mobile, fordi de har kundskaber, der efterspørges rundt omkring.

Kvaliteten og effektiviteten i uddannelserne højnes, og det skal i højere grad være muligt for alle at tage del i dem.


Lang proces

Samarbejdet om uddannelse havde ikke noget større konkret indhold, da Lissabon-processen blev vedtaget for forårets topmøde i 2000 i den portugisiske hovedstad.

Men i Barcelona to år senere vedtog stats- og regeringslederne at tage fat på uddannelsespolitikken.

Og siden kom målene for perioden frem til 2010. 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.