Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

21.09.09 Irland først med rammer for andre landes uddannelser

21. Sep. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Irland er det første land, der skaber fælles rammer for egne uddannelser og uddannelser i andre lande. Dermed følger Irland op på de rammer for godkendelser af uddannelser, som EU-landene er enige om, at de frivilligt vil indføre, så virksomheder lettere kan se, hvad udlændinge har for kvalifikationer, og det bliver lettere at få job i et andet land.

De særlige rammer, EQF, er først og fremmest et redskab, så det både bliver lettere for folk i EU-landene at få godkendt deres kvalifikationer i andre lande, og lettere for virksomhederne at vurdere, hvad der gemmer sig bag papirer med eksamener og kvalifikationer. Rammerne skal også ses som et led i den livslange læring, så folk kan tage kortere eller længere uddannelser i et andet land selv i høj alder og få uddannelsen godkendt andre steder.

EQF har otte kriterier, der beskriver, hvad den enkelte har af viden, rutiner og færdigheder.

De særlige rammer for kvalifikationer har haft en svær vej gennem systemet, fordi de af mange er blevet betragtet som uhåndterlige. EU-kommissær Ján Figel er derfor tilfreds med, at et land nu har taget det første skridt.

- EQF tager tid at implementere, så jeg er meget tilfreds med at se, at Irland er det første land, der implementerer de nødvendige ændringer i landets nationale kvalifikationssystemer, så de passer til EQF, udtaler Ján Figel.

Flere lande ventes at fælge efter Irland, og i 2012 skal alle nye kvalifikationer have en reference til EQF, så det er muligt at gennemskue, hvilke kvalifikationer folk har, selv om de kommer fra helt andre lande med helt andre sprog og uddannelsestraditioner.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.