Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

20.05.07 Tyrkiske cyprioter i politisk klemme

21. May. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen
Det europæiske samarbejde om uddannelser gælder ikke for de tyrkiske cyprioter. Et møde i London for samarbejdet i den såkaldte Bologna-proces løsnede den 17. og 18. maj ikke den politiske knude for universiteterne i Nordcypern, der vil med i det politiske samarbejde.

Rektor for det største universitet, professor Halil Guven siger Fagligt.EU, at han nu vil overveje, hvordan han indklage EU-kommissionen for EF-domstolen for brud på reglerne for det europæiske samarbejde om uddannelser. Nordcyprioterne er ikke med i noget EU-program om uddannelser.

- Vi kan ikke komme med i samarbejdet, for vi mangler en godkendelse fra ministeriet i den græsk-cypriotiske del af Cypern. Og den får vi ikke, men vi er en del af Europa og er alligevel underlagt en embargo, siger Halil Guven.

I EU-kommissionen siger en talsmand for uddannelseskommissær Jan Figel, at situationen er låst fast på grund af Cyperns deling. Bologna-processen hører ikke under EU-kommissionen, men er et bredere samarbejde. De tyrkiske cyprioter er ganske vist heller ikke med i EU’s projekter, men det skyldes den kendsgerning, at den tyrkisk-cypriotiske del ikke er anerkendt som en del af EU.

- Dette uddannelsesspørgsmål er kun en lille del af et langt større politisk problem, siger talsmanden.

 

Mange andre problemer mellem Nord-Cypern og EU

Halil Guven er sig helt bevidst, at der er politik på højt plan bag afvisningen af de tyrkiske cyprioter. Men han accepterer det ikke. For nord-cyprioterne består den største uretfærdighed i, at den græsk-cypriotiske del kom med i EU i 2004, selv om de sagde nej til den plan for et forenet Cypern, som de et overvældende flertal af tyrkiske cyprioter stemte ja til.

Dermed fortsatte delingen mellem de tyrkiske og græske cyprioter, der har varet siden begyndelsen af 1960’erne. Med Tyrkiets invasion af den nordlige del af øen i 1974 efter et kup med støtte fra den daværende græske junta blev delingen reel. Tyrkiet anerkender parlamentet i Nordcypern, og de tyrkiske cyprioter befinder sig dermed i et slags ingenmandsland.

Den status betyder, at varer fra den tyrkiske del af Cypern ikke har fri adgang til EU. De må over Tyrkiet og bliver beskattet som varer uden for EU. De kartofler fra Cypern, som danskerne spiser, er alle fra den græske del.

- Vi har ikke lov at eksportere kartofler og andet, der kommer fra jorden, til EU. Det kræver en veterinær godkendelse, og den skal vi have fra ministeriet i den græske del. Og den får vi ikke, siger de tyrkiske cyprioters repræsentant i Bruxelles, Yalcin Vehit.

Han og andre tyrkiske cyprioter må også rejse via Tyrkiet, når de rejser til et EU-land. Fly fra den tyrkiske del af Cypern har ikke direkte adgang til EU.

- Vi skal blot lande i Tyrkiet. Så kan flyet lette igen, og vi kan rejse ind i EU, siger Yalcin Vehit.

Den særlige status for de tyrkiske cyprioter betyder, at økonomien går tilbage. Halil Guven understreger, at også uddannelsesinstitutionerne mangler penge og ønsker at komme med i hele det europæiske samarbejde. De tyrkiske cyprioter satser på uddannelser. På fem universiteter studerer over 40.000 unge fra hele verden og også EU-lande. Alene Eastern Mediterranean University, som han leder, har over 14.000 studerende og er langt det største universitet på Cypern.

De tyrkiske cyprioter ønsker alle fem universiteter anerkendt, så de kan deltage i det europæiske arbejde.

I EU-kommissionen siger talsmanden, at EU nu forsøger at åbne ERASMUS-programmet, så unge får lettere ved at tage til og fra universiteter i den nordlige del af Cypern.

Bologna-processen blev indledt i 1999, hvor 29 lande underskrev en deklaration i den italienske by Bologna. I dag er der over 45 lande, der deltager i samarbejdet om de højere uddannelser i processen, der både omfatter anerkendelser af uddannelser, samarbejde om efteruddannelse af akademikere og også livslang læring.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.