Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

07.06.11 Rige forældre i EU bruger milliarder på deres børns skolegang

07. Jun. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Franske og tyske forældre kaster milliarder af euro på specialundervisning af deres børn. I de to lande koster det forældrene over tre milliarder euro om året (22,5 milliarder kroner). Men det er ikke kun i den rigere del af EU, forældre betaler for ekstra timer til børnene. I Litauen viser en undersøgelse, at 61,9 procent af de studerende på universiteter havde fået skolehjælp i det sidste år på gymnasiet.

Selv i Grækenland, der er truet af en statsbankerot, betaler forældre for ekstra undervisning til børnene for, hvad der svarer til 20 procent af landets udgifter til undervisning. Af de førsteårsstuderende på universiteterne har 80 procent modtager særlig undervisning, før de begyndte, og halvdelen havde fået individuel undervisning.

I nogle EU-lande er det endog sådan, at den ekstra undervisning er mest udbredt i private skoler, hvor forældrene i forvejen betaler for at have deres børn gående.

Normalt taler man om særundervisning eller specialtimer til de svagere elever i skolerne. Men i virkelighedens verden er det de bedre elever, der får den bedste specialundervisning, viser en ny rapport fra et netværk af eksperter i sociale videnskaber og undervisning, NESSE.

Rapporten er finansieret af EU-Kommissionen, der ønskede fokus på det fænomen, at stærkere elever i skoleklasserne får masser af ekstra timer for at klare sig endnu bedre og være rustede i konkurrencen med andre unge om fremtidens job. I EU er således hver femte ung uden beskæftigelse, og i Spanien næsten 45 procent.

EU har som mål, at EU-landene skal hjælpe de svagere elever, så flere kan læse og færre dropper ud af skolerne. De bedre elever får imidlertid betydelig hjælp gennem den private ekstra undervisning, og det foruroliger eksperterne bag rapporten.

Politikerne burde spørge sig selv, hvorfor skyggeuddannelsessystemet har udviklet sig drastisk, og hvordan det har indflydelse på det almindelig skolesystem, hedder det i rapporten.

Lille udbredelse i Norden – stor i Øst- og Sydeuropa

De nordiske lande er kendt for at have større lighed end de fleste andre lande. Det gælder også i skolesystemet. Rapporten finder ikke den ekstra undervisning til eleverne særlig udbredt i hverken Finland, Sverige eller Danmark.

De nordiske lande adskiller sig imidlertid på det punkt fra stort set hele det øvrige Europa. I Tyskland skønnes det, at 1,1 million skoleelever regelmæssigt modtager privat ekstra skolehjælp. Det er 14,8 procent af eleverne. I Frankrig er det hvert fjerde barn i folkeskolen og hvert tredje i gymnasiet. I Paris måske endog tre ud af fire elever.

Den ekstra skolehjælp er meget udbredt i de nye medlemslande i Østeuropa. Blandt 1.361 studerende på universitetet i Debrecen i Ungarn svarede 60,5 procent, at de havde modtaget privat undervisning i gymnasiet. Myndighederne i Estland skønner, det er omkring 30-40 procent af eleverne, der får ekstra hjælp. I Letland er det færre, men i Litauen 61,9 procent.

Det er især matematik og engelsk, skoleeleverne generelt får hjælp med. Kun få får ekstra undervisning inden for de sociale fag.

Undervisningen dyr og sat i system

Det er forskelligt, hvem der står for den ekstra undervisning. Det kan både være børnenes egne lærere, andre lærere fra skolen eller andre skoler. Og det kan være lærere fra de firmaer, der breder sig og har specialiseret sig i den særlige undervisning til de normalt velfungerende, gode elever.

Det hedder i rapporten, at der kommer flere og flere firmaer til, der arbejder både lokalt, nationalt og internationalt. Firmaerne især i Vesteuropa har i mange tilfælde lærere, der ikke er uddannede lærere til at tage den ekstra undervisning. Undervisningen er ofte af lav pædagogisk værdi med brug af gamle eksamensopgaver, formodninger om, hvilke spørgsmål eleverne bliver stillet overfor og strategier for besvarelser.

I østlandene er det udbredt, at lærere tager den ekstra undervisning som et bijob. Deres lønninger er ikke fulgt med den udvikling, der har været på det private arbejdsmarked, og de er dermed motiverede til at tage lidt ekstra arbejde.

Det hedder i rapporten, at det kan være problematisk, at det er børnenes lærere, der står for undervisningen. Lærerne får lettere ved at få nye kunder i den butik, der sikrer dem en god ekstra indkomst.

Industrien for ekstra undervisning er kilde til en beskæftigelse og en måde, de almindelige lærere kan sikre sig en ekstra indkomst. Det er måske derfor, at både regeringer og faglige organisationer går uden om problemet, påpeger rapporten.

Pengene for de ekstra timer kan også være betydelige beløb. I Belgien, hvor netværket Educadomo har sat undervisningen i system. Koster det forældre 75 euro at få et barn indskrevet i systemet og herefter 33 euro per time plus transport.

I Frankrig tager Acadomia 30,50 euro i timen, men i Portugal koster en lærer typisk 15 euro i timen.



Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.