Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

19.09.07 Fremad med uddannelser i OECD-landene

20. Sep. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Flere unge tager en uddannelse, og det øger både beskæftigelsen og indtægterne for borgerne, viser en ny undersøgelse fra OECD. Uddannelse er samtidig til glæde for alle. De bedre uddannede skubber ikke de lavt uddannede ud af arbejdsmarkedet, men styrker i stedet generelt beskæftigelsen og udviklingen i bedre job.

OECD samler hvert år en række data om de 29 OECD-lande og lande, der har særlige aftaler med organisationen. Den ny udgave af Education at a Glance viser, at flere og flere unge ikke kun får en almindelig uddannelse, men at også mange flere end tidligere gennemfører en videregående uddannelse.

De unge får noget ud af at uddanne sig. De får bedre lønninger. Men de har ikke kun selv noget ud af det. Også de enkelte lande tjener på, at folk uddanner sig mere.

”Der er indtil videre ikke tegn på en ”inflation” i værdien af en uddannelse”, konkluderer rapporten.

Siden 1995 tager syv procent flere af de unge i OECD-landene en uddannelse. I 21 ud af 24 OECD-lande får over 70 procent af de unge en uddannelse. I Finland, Tyskland, Grækenland og Irland er det over 89 procent. Til den gruppe hører også Japan og også Korea.

Kvinder haler ikke kun ind på mændene, når det gælder om at uddanne sig. I de fleste lande har de overhalet mændene.

”Selv om mænd i mange lande er mest tilbøjelige til at vælge erhvervsfaglige uddannelser, er der i næsten halvdelen af de repræsenterede lande enten ingen forskel eller en højere andel af kvinder, der vælger disse uddannelser”, hedder det. Kvinderne vælger ikke blot at uddanne sig. Undersøgelsen viser, at de også gennemfører dem hyppigere end mænd.

De unge koreanere er ikke kun dem, der hører til toppen med at uddanne sig. De har højere forventninger allerede i ung alder. Som 15-årige venter 95 procent, at de kommer på universitetet. I Tyskland er det blot 21 procent.

De unge indvandrere har større drømme om at komme på universitetet end andre unge i de fleste land. De klarer sig også bedre og bedre på uddannelsesinstitutionerne, men har stadig et uddannelsesmæssigt efterslæb i en række lande.

Danskerne hører til den gruppe, der hyppigst kommer på skolebænken i voksenlivet. 35 procent af de 25-64-årige har deltaget i en form for undervisning inden for et år. Til den gruppe hører også svenskerne, finnerne og amerikanerne.

Naturfag betegnes ofte som upopulære, men flere studerer også de fag, end det var tilfældet tidligere. I nogle lande er der dog problemer med at få ingeniører nok, til de lande hører Danmark. Der er nu flere ingeniører, der forlader arbejdsmarkederne i både Norge, Tyskland, Ungarn og Danmark, end der kommer ind på arbejdsmarkederne.

Det er vidt forskelligt, hvor meget landene bruger på uddannelser. Det synes dog klart, at det offentlige generelt tegner sig for en større og større del. Der bliver flere og flere private penge i undervisningssektoren.

Det er også forskelligt, hvor værdsatte lærerne er. I lande som Korea og Mexico ligger lønningerne på det dobbelte af gennemsnittet, men på Island og Norge ligger lønningerne på under 75 procent af BNP per indbygger.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.