Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Høje EU-mål for uddannelser (2007)

30. Aug. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen
Uddannelser var tidligere et politisk område, hvor EF og senere EU gik listesko. Nok var der enkelte programmer, der gav mulighed for støtte til konkrete projekter for eksempel inden for erhvervsuddannelser, udveksling af studerende m.m. Men generelt var opfattelsen, at EF/EU ikke burde gå langt med uddannelsespolitikken og slet ikke havde kompetence til det.

Gradvist er det ændret med udviklingen i traktaterne og ikke mindst med EU’s større fokus på vækst, beskæftigelse, forskning og udvikling og social samhørighed. I det ny århundrede er uddannelser i næsten alle former kommet i fokus.

I Lissabon lagde stats- og regeringslederne i marts 2000 op til et tættere samarbejde, der skulle styrke den europæiske økonomi og konkurrenceevne og skabe vækst, beskæftigelse og social samhørighed. De sociale velfærdssystemer og også uddannelser blev tænkt ind i politikken.

Vidensamfundet blev et nyt begreb, og EU skulle være den førende region i verden inden for den ny økonomi i år 2010.

Allerede i februar 2001 følger undervisningsministrene i EU op på topmødet i Lissabon og vedtager en rapport, som bliver forelagt stats- og regeringslederne på topmødet i Stockholm den 23. og 24. marts. Allerede godt et år inde i det ny årtusinde fastslår stats- og regeringslederne, at EU også i år 2010 skulle være førende i verdenen for uddannelser og videreuddannelser ved at vedtage rapporten om Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål.

Rapporten har tre hovedprioriteter:

  1. At forbedre kvaliteten inden for EU’s uddannelses- og videreuddannelsessystemer og gøre dem mere effektiv.
  2. Sikre, at alle har adgang til dem.
  3. Åbne uddannelser og videreuddannelser for den bredere verden.

Rapporten kan læses her.

Rapporten opstiller en række mål, som EU herefter bygger videre på i hidtidige og nye programmer og processer.

 

Målene i Lissabon-strategien vanskelige at nå

EU-landenes undervisningsministre fortsatte samarbejdet om en europæisk uddannelsespolitik på baggrund af oplæg fra Kommissionen.

I foråret 2002 blev stats- og regeringslederne atter inddraget, Det Europæiske Råd i Barcelona vedtog et arbejdsprogram for, hvordan målene kunne nås. Arbejdsprogrammet gennemgås her.

Under det følgende danske EU-formandskab vedtog de europæiske undervisningsministre i november 2002 en deklaration om et tættere samarbejde om især efteruddannelser. Erklæringen fik en stor betydning ikke mindst for arbejdet med livslang læring og går under navnet Københavner-deklarationen. Helt i dansk stil betoner erklæringen det samarbejde, der er udviklet mellem arbejdsmarkedets parter i Europa og en rammeaftale, som parterne har indgået den livslange læring - her omtalt som livslang udvikling af kompetencer og kvalifikationer.

Københavner-erklæringen lægger samtidig op til en styrket indsats for den fri bevægelighed, så forskellige uddannelser i de enkelte EU-lande ikke lægger uhensigtsmæssige hindringer i vejen for, at folk kan tage arbejde i andre EU-lande.

Arbejdet med anerkendelser af uddannelser er siden blevet et stort tema i samarbejdet på uddannelsesområdet (se her bl.a. afsnittet om et europæisk meritsystem for erhvervsuddannelser, ECVET).

En grundigere gennemgang af Københavner-erklæringen kan ses på undervisningsministeriets hjemmeside (på engelsk).

Københavner-erklæringen blev fulgt op i december 2004 i den hollandske by, Maastricht, med en ny erklæring. På mødet deltog ud over ministrene også EU-kommissionen og arbejdsmarkedets parter, og igen var man enige om at styrke samarbejdet om uddannelsessystemerne og give alle mulighed for at forbedre deres kvalifikationer og kompetence, hvad enten de var arbejdsløse, havde handicap af den ene eller anden art, var unge eller gamle. Målet var at få flere grupper ind på arbejdsmarkedet, få en bedre integration på arbejdsmarkedet og bidrage til, at der blev flere og bedre job.

En fyldigere omtale af Maastricht-erklæringen kan læses på Kommissionens hjemmeside (på engelsk).

Året før vedtog uddannelsesministrene en række europæiske referencekriterier for det, som EU-landene skulle nå inden år 2010. Men ministrene måtte hurtigt konstatere, at det var vanskeligt at opfylde dem.

Et af de vanskelige mål var at halvere antallet af unge, der forlader skolen før tid. I Kommissionens oplæg i form af en meddelelse hed det, at den procentdel kom ned under 10 procent, Gennemsnittet i EU var i 2002 på 19 procent.

Inden for de højere uddannelser skulle flere kvinder blive kandidater i naturfagene og matematik, så der ikke var tidligere tiders store forskel på, hvor mange mænd og kvinder der blev færdige med disse uddannelser.
Mindst 80 procent af de 25-64-årige skulle have mindst en studentereksamen eller eksamen på lignende niveau.

Andelen af 15-årige, der havde vanskeligt ved at læse og problemer med matematik og naturfag, skulle være halveret i 2010.

15 procent af de erhvervsaktive i alderen fra 25 år til 64 skulle deltage i livslang læring – i intet EU-land måtte det være under ti procent.

En mere detaljeret gennemgang af referencekriterierne De nødvendige reformer for at nå målene i Lissabon-strategien, kan læses her.


Opfølgning af Lissabon-processen

EU-kommissionen og Rådet har de senere år fortsat arbejdet med at styrke samarbejdet om uddannelserne og nå de fastlagte mål for 2010.

Kommissionen spiller i november 2005 ud med en ny meddelelse om ”Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse: et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i Europa”. Meddelelsen er samtidig et udkast til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2006 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Meddelelsen kan ses her.

Konklusionen i meddelelsen er, at reformtempoet skal øges for at sikre, at uddannelsespolitikken bidrager tilstrækkeligt til Lissabon-strategien og den europæiske sociale model. Kommissionen peger på problemer, der også kendes fra den danske debat, nemlig at der satses for lidt på at få flere kandidater inden for matematik, naturfag, videnskab og teknologi.

Der er stadig for mange unge, der forlader skolen i utide, for få der får en ungdomsuddannelse. Dermed er der en fare for, at de aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet og ender som sociale tabere.
Kommissionen peger også på, at de, der er i arbejde, skal være bedre rustede til forandringer. Den livslange læring skal styrkes.

Konklusionerne går igen i Rådets og Kommissionens fælles rapport i 2006 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Rapporten lægger desuden op til, at de enkelte lande gør mere selv og fastlægger nationale mål. Desuden lægger den op til, at strukturfondene bruges mere aktivt til uddannelsesformål.

En gennemgang af dokumentet kan læses her.

Danske Lærerorganisationer International har svaret på en høring om det danske bidrag til arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelser 2010. Svaret kan læses her.

Organisationen har også svaret på selve kommissionens meddelelse. Svaret kan læses her.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.