Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

11.05.10 EU’s undervisningsministre klar til indsats for drop outs

11. May. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De unge skal have en uddannelse, hvis de vil klare sig i fremtidens samfund. Og samfundet har brug for, at de gennemfører uddannelserne og ikke dropper ud af skolerne og aldrig kommer i gang. I 2020 må højest ti procent af de unge i EU forlade skolebænken for tidligt.

Den melding kommer fra det spanske EU-formandskab. Sammen med et forslag om, at 40 procent af europæerne har en længerevarende uddannelse i 2020, sender formandskabet målet videre til stats- og regeringslederne, der i juni tager stilling til strategien for Europa 2020 med klare måltal.

Det spanske EU-formandskab beklagede på et rådsmøde for undervisningsministrene i Bruxelles i dag, at det ikke var et enigt råd, der anbefalede konklusionerne. Men det var kun Storbritannien, der ikke kunne støtte forslagene. Det skyldtes dog ikke modstand, men den uafklarede politiske situation efter sidste uges valg til det britiske parlament.

Rådsformanden, Angel Gabilondo, ønskede, at undervisningsministrene sendte det klarest mulige signal, så der var vægt bag forslagene, og andre ikke kom til at bestemme måltallene. Men han forstod også den britiske ministers dilemma. Han fandt, at der også i Det Europæiske Råd i juni ville være forståelse for, hvorfor undervisningsministrene ikke vedtog konklusionerne enstemmigt i dag.

- Jeg mener, at vort signal er klart. Uddannelser har stor prioritet, og jeg er glad for den debat, vi har haft, sagde Angel Gabilondo.

Nye job kræver lang uddannelse

Også EU-kommissær Androulla Vassiliou beklagede, at konklusionerne om måltallene ikke fik 100 procent støtte. Men hun mente, at mødet alligevel viste, at der var opbakning, og at ministrene kom med en stærk melding. Hun understregede også, at måltallene var både ambitiøse og realistiske. Uddannelse var helt afgørende for fremtidens samfund. I 2020 vil 35 procent af jobbene kræve en længerevarende uddannelse. Man er kun oppe på 29 procent i dag.

I alt bliver det 15 millioner nye job, der kræver en længerevarende uddannelse og 12 millioner en mellemlang. 85 procent jobbene i 2020 kræver en eller anden uddannelse.

- Det er vigtigt, at vi får opmærksomhed på den udvikling, sagde Androulla Vassiliou i sit indlæg på mødet.

På et pressemøde efter rådsmødet måtte Angel Gabilondo erkende, at der ikke var noget enkelt svar på, hvordan man fastholdt de unge i skolerne og fik dem til at tage en uddannelse. I Spanien er hver femte ung uden arbejde. 15 procent af de unge forlader skolen for tidligt.

- Så det er ikke os, der skal lære de andre, hvordan man løser problemerne, sagde rådsformanden.

Han mente dog, at et af problemerne var, at systemerne var for stive. Det var svært for de unge at komme i gang igen, hvis de forlod en uddannelse.

- Der skal være en anden chance, sagde Angel Gabilondo.

Dyrt at uddanne – dyrere at undlade at uddanne

Undervisningsminister Tina Nedergaard sagde i sit indlæg, at man i Danmark arbejdede med at fjerne blindgyder, og at de unge bliver vejledt. Problemer med mangel på praktikpladser i erhvervsuddannelserne var et problem, som blev søgt løst i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Præmier til arbejdsgivere, der tog de unge ind, var noget at det, der indgik i dialogen.

- Det er vigtigt, at vi nok siger i Europa, at det er dyrt at satse på uddannelser. Men det er dyrere at lade være, sagde Tina Nedergaard.

Mødet viste, at der er store forskelle på, hvordan uddannelsessystemerne fungerer i de enkelte lande. Mange lande er nået langt. Nogle opfylder målene om, at få dropper ud og over 40 procent har en længerevarende uddannelse. Litauen hørte til et af de lande, der var længst. Grækenland havde flest med længerevarende uddannelser. I Luxembourg forlader 16,8 procent af de unge for tidligt skolen. Målet er at komme ned på 13,8 procent.

I Polen har 27 procent en længerevarende uddannelse. Målet er at komme op på 45 procent.

Den tyske minister kunne støtte konklusionerne, men understregede, at der var grænser for, hvor langt EU kunne gå i disse spørgsmål. I både Tyskland og Belgien er det delstater og regioner, der har kompetencen. En repræsentant fra en delstat sagde da også, at det ikke bare var et spørgsmål om at få flest muligt gennem længerevarende uddannelser. Det handlede også om kvaliteten i uddannelserne. Det synspunkt fik større fra flere lande.

Flere ministre understregede, at der måtte være tale om at benytte den åbne koordineringsmetode og et mellemnationalt samarbejde.

Det spanske formandskab understregede på pressemødet, at hvert land må opstille sine egne mål ud fra de fælles rammer. Der ikke kan blive tale om sanktioner mod lande, der ikke når mål, og der bliver ikke noget med at hænge lande ud, der er bagefter. Pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.