Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.06.11 Venstre-højre delt efter EU-topmøde om økonomi

27. Jun. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU-landenes stats- og regeringsledere er enige om retningslinjer for den økonomiske politik og henstillinger til EU-landene om at tilpasse strukturer. Topmødet godtog de henstillinger til landene, som EU-Kommissionen har udarbejdet, og som siden kun har ført til mindre ændringer.

Det betyder, at der fortsat er krav til lande om at ændre deres lønsystemer. Det gælder i første række fem lande, der fortsat har dyrtidsreguleringer, så lønninger stiger i takt med stigninger i priser. Det er især landene i europluspagten, der er i søgelyset for at tilpasse deres arbejdsmarkeder, så de styrker konkurrenceevnen.

Mens Danmark er med i europluspagten, holder Sverige sig foreløbig ude. Men den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, vil ifølge Dagens Nyheter have en diskussion med Socialdemokraterne om at få landet med i det tættere økonomiske samarbejde. Han mener ikke, at det vil ødelægge den svenske arbejdsmarkedsmodel med forhandlinger mellem parter, da Sverige – ligesom Danmark – ikke har en automatisk dyrtidsregulering.

- Den dag, Socialdemokraterne ændrer holdning, kommer vi til at føre Sverige ind i europluspagten, siger Fredrik Reinfeldt.

Han frygter ikke, at pagten vil føre til, at Sveriges forhandlingssystem bliver svækket. Til gengæld er han overbevist om, at pagten fører til et samarbejde i EU, hvor centrale økonomiske emner kommer op – og der endog kan blive særskilte topmøder for pagtens medlemslande.

- Vi er på vagt med de tekster, vi får, når det gælder den nationale løndannelse. Og det har vi også fået kredit for hos Socialdemokraterne, siger Fredrik Reinfeldt til avisen.

Det europæiske halvår på plads – Europa-Parlamentet delt

Henstillingerne til de enkelte medlemslande er et led i den økonomiske styring, som EU har indledt i bestræbelserne på at stramme op i stabilitets- og vækstpagten og efter kriserne i flere medlemslande sikre sig mod katastrofale ubalancer i økonomierne, og at landes økonomier har vej mod bankerot.

Stats- og regeringslederne var i den forbindelse enige om oprettelsen af den fremtidige europæiske stabilitetsmekanisme, ESM, der bliver den, der træder til ved nye kriser efter 2013.

Seks forordninger og direktiver er en del af den økonomiske styring. De omhandler blandt andet forslag til procedurer ved store budgetunderskud i medlemslandene, makroøkonomiske ubalancer, behov for budgetmæssige rammer og overvågning af budgetterne i euroområdet.

Forslagene var til behandling i Europa-Parlamentet i sidste uge og delte parlamentet i en klar højre-venstre side. Forslagene blev vedtaget af den liberale og konservative fløj, mens især gruppen af socialister og demokrater, S&D, og venstrefløjen stemte imod fem af betænkningerne.

Kun en enkelt om korrektion af makroøkonomiske balancer fik S&D’s tilslutning. Den havde da også en fra gruppen som ordfører og fastslår blandt andet, at arbejdsmarkedets parter skal involveres i forhandlinger, hvis der iagttages makroøkonomiske ubalancer. Det slås også fast, at parter efter traktaten og charteret for grundlæggende rettigheder har ret til at forhandle og benytte de faglige kampskridt, der finder nødvendige.

Derimod er parlamentet helt uenig i den generelle krisepolitik, som pakken af forslag til styring lægger op til. Formanden for S&D-gruppen, den tyske SPD’er Martin Schulz, udtaler, at det er den helt gale medicin for at skabe investeringer, vækst og job. Fejlen er, at politikken bygger på nedskæringer. Gruppen ønsker derimod blandt andet, at der oprettes systemer med euroobligationer, der kan bidrage til investeringer. Gruppen finder, at politikken i pakken mest af alt er rettet mod markederne og kreditvurderingsselskaberne for at berolige dem.

- Vi ønsker sunde finanser, men denne pakke tilbyder kun nedskæringer og sanktioner, siger Martin Schulz.

Sanktioner og EU-Kommissionens magt et nøglepunkt

Netop sanktioner er et af de punkter, der for alvor deler vandene. Formanden for den liberale gruppe, Guy Verhofstadt, fremhæver, at pakken netop må have stærke sanktioner over for lande, der bryder spilleregler. Ellers virker politikken ikke troværdig.

Verhofstadt mener, at parlamentet med sine forslag har sendt et klart signal til EU-landenes politiske ledere, så hele pakken og EU’s krisepolitik dermed kan falde på plads i juli efter forhandlinger mellem parlamentet og rådet.

I parlamentets største gruppe, EPP-gruppen, er der også stor tilfredshed. Danuta Hübner, der er tidligere EU-kommissær, er især tilfreds med, at parlamentet lægger op til, at Kommissionens henstillinger bliver lettere at få vedtaget, hvis parlamentets forslag går igennem kommende forhandlingerne med ministrene.

Parlamentet foreslår således, at det omvendte kvalificerede flertal gælder, så der skal være et flertal imod Kommissionens forslag om også sanktioner for at vælte dem.

- Det er vigtigt, at medlemslandene er motiverede til at gennemføre de foreslående henstillinger for at gøre økonomierne mere dynamiske og konkurrencedygtige, siger Danuta Hübner.

Portugiseren Ilda Figuiredo fra den venstreorienterede GUE/NGL-gruppe mener, at pakken ikke tager fat på de egentlige problemer, og det er de store forskelle mellem landene i EU. Den samme medicin gælder ikke for Tyskland, Portugal og Grækenland.

Tyskland og Frankrig hører tilde lande, der er imod parlamentets forslag om at give EU-Kommissionen mere magt.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.