Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

21.06.11 EU-Parlamentet: Lønspørgsmål er ikke EU

21. Jun. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Europa-Parlamentet vedtager torsdag en række betænkninger, der gør op med dem i EU, der vil have indflydelse på landenes lønpolitikker. Mens Det Europæiske Råd fredag ventes at vedtage henstillinger til de 27 lande med klare krav til flere landes lønsystemer, har Europa-Parlamentets forslag til bemærkninger, der klart siger, at EU ikke kan blande sig i landenes lønforhold.

Socialdemokraternes Ole Christensen påpeger, at der på forhånd er stor opbakning i parlamentet til det synspunkt, og at det bliver politikken.

- Krisen har vist, at vi må have en bedre økonomisk koordinering i EU, for vi er i samme båd. Men det betyder ikke, at EU normalt skal blande sig i lønningerne. Det er slået fast i traktaten, siger Ole Christensen.

Det hedder i parlamentets forslag til en politik, der forebygger og korrigerer makroøkonomiske ubalancer, at Rådet og dermed ministrene og EU-Kommissionen må respektere traktaten og EU’s charter for grundlæggende rettigheder. ”Rådet og Kommissionen bør i den sammenhæng respektere arbejdsmarkedets parters rolle, navnlig retten til kollektive overenskomstforhandlinger, og kan opfordre dem til at bidrage til at fremme hensigtsmæssige tiltag til afhjælpning af ubalancer.”

Parlamentet lægger ikke kun her, men også i andre paragraffer op til, at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget, når EU arbejder med henstillinger, der berører arbejdsmarkedet. På rådsmødet for social- og beskæftigelsesministrene var både flere ministre og også EU-kommissær Lászlo Andor netop også inde på det, som omtalt på fagligt.eu.

Strammere krav til lande med ubalancer

Parlamentet lægger dog op til, at lønforholdene og lønudviklingen tages med i betragtning, når den økonomiske udvikling behandles. Det ønsker i oplægget til sin afgørelse, at der bliver en mere integreret økonomisk og social tilgang. Det betyder, at parlamentet anbefaler indikatorer både når det gælder arbejde, ressourceforbruget og udnyttelsen af kapital og både offentlig og privat gæld plus løn- og produktivitetsniveauet.

Ole Christensen understreger, at det er lande, der har uorden i økonomien, der kommer i fokus. Grækenland og flere andre lande er allerede stillet over for krav om ændringer også af lønforhold, men det har været i forbindelse med krisehjælp.

- Vi må jo erkende, at vi har set helt utrolige forhold i nogle lande, der ikke har haft styr på deres økonomiske politik. Det rammer os andre. Derfor er det fornuftigt, at vi i EU i sådanne situationer kan stille krav også på områder, hvor vi ellers ikke ønsker at blande os. Men jeg tror aldrig, at nogen kunne finde på at blande sig i det danske overenskomstsystem. Det er der ikke mulighed for, siger Ole Christensen.

”Men ser vi netop ikke, at EU med henstillinger til en række lande netop griber ind i løndannelsen?”

- Det er jo netop henstillinger. Under normale forhold, hvor vi ikke er ude i et økonomisk uføre som visse lande, så vil jeg godt se, om det ville være andet end henstillinger. Der bliver ikke sanktioner, hvis landene ikke følger henstillingerne, hvis vi ikke er ude i situationer som i Grækenland og visse andre lande.

Ole Christensen peger på, at det jo netop drejer sig om makroøkonomiske ubalancer. Det hedder dog også forebyggelse af ubalancerne. Det betyder, at ubalancerne ikke behøver at være i dag, men kunne blive det senere. Det hedder også, at ”Desuden bør Rådets rolle reduceres i de trin, der fører frem til potentielle sanktioner, og proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal i Rådet bør anvendes i det omfang, det er muligt i henhold til TEFU (traktaten).”

Det betyder, at et land dermed skal have et flertal bag sig for at undgå de sanktioner, som Kommissionen lægger op til.

Ole Christensen finder, at det i mange tilfælde er en fordel for de små lande, at det er Kommissionen, der fører an i sådanne sager og ikke de store lande, der tromler frem. Kommissionen skal være de små landes vogter. Samtidig er det afgørende, at hele debatten, før henstillinger skrives, sker på en måde, så landene er inddraget og også arbejdsmarkedets parter og sociale grupper, hvor det omhandler deres spørgsmål.

- Krisen har lært os, at det er nødvendigt med en bedre koordinering af den økonomiske politik. Vi må ikke komme ud for sådanne problemer som med Grækenland, Irland og andre igen, siger Ole Christensen.pmh



Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.