Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

04.11.10 EU-industrirapport: Forældet at tænke nationalt

04. Nov. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den europæiske industri er i fremgang igen, men det går langsomt. Andre dele af verden styrker konkurrenceevnen og trækker stadigt mere kapital til sig. Selv om USA er i krise, er industriens konkurrenceevne stadig en tredjedel over det europæiske niveau, hvor landene stadig hænger fast i tunge industrier og produkter med kun et mellemniveau på de teknologiske områder.

Det må der laves om på, mener EU-kommissionen, der i strategien Europa 2020 har en ny industripolitik under globaliseringen som et af strategiens syv flagskibe. Med meddelelsen ”En integreret industripolitik for en globaliseret verden” konkretiserer Kommissionen ideerne til strategien for industripolitikken frem mod 2020. Der er behov for koordinerede europæiske løsninger, der kan fremme konkurrenceevnen under globaliseringen.

Det er udtryk for en forældet tankegang i dag at tale om nationale sektorer og industrier. I stedet er der behov for en europæisk tilgang lige fra råvarer til fremstilling til service efter salg.

Store forskelle på EU-landenes konkurrenceevne

Ud over meddelelsen kommer Kommissionen også med en gennemgang af de 27 landes konkurrenceevne. Den viser, at der er store forskelle på industriens betydning og udvikling i de enkelte lande. En række lande ikke mindst i Øst- og Centraleuropa hænger fast i tung industri med en betydelig arbejdsintensitet. Mens Holland har 11 procent af de beskæftigede ansat i industrien, der står for 14 procent af BNP, og Sverige har 12 procent i industrien, der tegner sig for 18 procent af det svenske BNP, er tallene for Polen 21 procent af de beskæftigede og 19 procent af BNP, Ungarn 22 procent af de beskæftigede og 21 procent af BNP og Estland 21 procent af de beskæftigede og 17 procent af BNP.

Men der er også forskel inde for eurolandene. I Irland arbejder 13 procent i industrien, der står for hele 22 procent af BNP, mens Italien har 21 procent af de beskæftigede i industrien, der kun tegner sig for 18 procent af BNP. Den italienske konkurrenceevne er dog alligevel over gennemsnittet i EU.

Luxembourg har den højeste arbejdsproduktivitet, men trods alt en lav produktion. Holland er nummer to, Belgien nummer tre, Frankrig 3, Tyskland 4. Danmark er pænt med over det europæiske gennemsnit, som samtlige nye lande ligger under med Bulgarien, Letland og Rumænien klart i bunden.

Industrien er ikke oppe på tidligere niveau

Problemerne i Øst og Centraleuropa understreges af en rapport fra Ernst&Young, som Kommissionen omtaler. Rapporten viser, at Vesteuropa generelt har tabt positionen som det sted i verden, der tiltrækker sig flest udenlandske investeringer. Kina er mere interessant, mens Indien og Brasilien bliver mere og mere interessante for investorerne. Øst- og Centraleuropa har helt tabt pengemændenes interesse.

Kommissionens papir viser også, at opsvinget er mest markant i de lande, der havde en klar nedgang i den mere direkte industri. Her vinder virksomhederne igen terræn, selv om landene stadig ikke er oppe på niveauet for et år siden og slet ikke produktionen for to år siden.

SMV’erne har problemer

De små og mellemstore virksomheder har svært ved at komme i gang igen. Nye virksomheder har det direkte svært, fordi det er vanskeligt at skaffe kapital. Lånemarkederne er forsigtigere.

Over halvdelen af låneansøgninger til SMV’ere i Holland bliver afvist. De står ikke meget bedre til i Rumænien, Estland og Grækenland. Men generelt afvises omkring hver fjerde ansøgning.

Stadig stor forskning i EU

Mens investeringerne globalt mere og mere går uden om Europa, gælder det ikke i samme omfang penge til forskning og udvikling. De amerikanske investeringer er her et godt tegn for EU. Omkring 60 procent af de penge, USA investerer i andre dele af verden i F&U, går til Europa.

Samtidig viser en undersøgelse af gevinsterne ved mobiltelefoner, at selv om den direkte produktion går til andre dele af verden, bliver den største del af værditilvæksten i Europa. Det skyldes simpelt hen, at der er her, forskningen fastholdes, design skabes, og marketing og ledelse ligger.

10 hovedaktioner for den europæiske industris konkurrenceevne

Kommissionen angiver de ti aktioner, der især skal satses på i industripolitikken:

  • Der skal foretages konkrete og grundige "konkurrenceevnetest" af ny lovgivning. Alle politikforslags konsekvenser for konkurrenceevnen vil blive grundigt analyseret og taget i betragtning.
  • "Kvalitetskontrol" af eksisterende lovgivning skal identificere mulighederne for at reducere den kumulative indvirkning af lovgivning med henblik på at reducere omkostninger for det europæiske erhvervsliv.
  • Skabelse af små og mellemstore virksomheder og deres vækst skal støttes ved at give dem lettere adgang til kredit og fremme deres internationalisering.
  • Der vil blive præsenteret en strategi for at styrke europæisk standardisering for at imødekomme industriens behov.
  • Europas transport-, energi- og kommunikationsinfrastruktur og ‑tjenesteydelser skal opgraderes for at servicere industrien mere effektivt, og det omskiftelige miljø med hensyn til konkurrenceevne skal tages bedre i betragtning.
  • Der skal fremlægges en ny strategi for råvarer med henblik på at skabe gode rammevilkår for bæredygtig forsyning og forvaltning af egne primære råvarer.
  • Sektorspecifikke innovationsresultater tages der fat på via foranstaltninger i sektorer som f.eks. avanceret fremstillingsteknologier, byggeri og anlæg, biobrændsel samt vej- og jernbanetransport, især for at forbedre ressourceeffektiviteten.
  • De udfordringer, de energiintensive industrier står over for, skal tackles via foranstaltninger, der forbedrer rammevilkårene og støtter innovation.
  • Der vil blive ført en rumfartspolitik, der udarbejdes i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation og medlemsstaterne. Kommissionen vil udvikle en politik for rumfartsindustrien med henblik på at skabe en solid industribase, som dækker hele forsyningskæden.
  • Kommissionen vil udsende en årlig bedømmelse af Europas og medlemsstaternes konkurrenceevne, erhvervspolitik og nøgletal Pmh plus EU-kommissionen
Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.