Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

19.11.10 Ny landbrugspolitik i EU kommer i stormvejr

19. Nov. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det udspil til nye retningslinjer for landbrugspolitikken, som EU-kommissionen spillede ud med i går, bliver modtaget med stormfulde angreb fra flere sider. Fra ikke mindst dansk side lyder kritikken, at reformerne ikke går langt nok. Henrik Høegh (V), den danske fødevareminister, finder ikke, at landbrugsstøtten aftrappes, så det batter.

I det danske landbrug hedder det, at når støtten ikke kan afskaffes, så må det i det mindste sikres, at den ikke går til ineffektive, små landbrug, der især ligger i Østeuropa. Men Kommissionens udspil vil netop give fordele for de små, urentable brug.

Fra den anden side lyder det netop, at de store, effektive brug er dem, der forurener mest, og derfor ikke bør forgyldes i en tid, hvor man taler om bæredygtig fødevareproduktion og miljøbeskyttelse. Støtten er i dag skæv, 20 procent af bønderne får 80 procent af støtten.

EU-kommissionen mener, at det ny udspil til en fælles landbrugspolitik efter 2013 lægger op til en mere fair støtte, der sætter fokus på både en grønnere udvikling og en mere retfærdig fordeling af pengene, hvor også de effektive landbrug får deres andel. Landbrugspolitikken fortsætter en udvikling, der allerede er begyndt, så EU ikke bare punger ud til produktion, men også mere og mere til omlægninger af landdistrikter og støtte til en grøn udvikling.

For 20 år siden gik over 90 procent af støtten til det, der betegnedes som markedsreguleringer. Det var for eksempel støtte til oplagringer og andre tiltag, der kunne regulere priser og produktion. I dag er det kun 7 procent af budgettet, der går til det.

Samtidig spiller landbrugsbudgettet ikke samme rolle som tidligere, hvor det en gang tegnede sin for næsten EU’s samlede udbetalinger. Nu er de oppe på 55 milliarder euro ud af budgettet sidste år på 130 milliarder euro. Altså omkring 40 procent af EU’s budget går til landbruget.

Klarere politiske mål

Kommissionens meddelelse for den fremtidige landbrugspolitik følger danske tanker om en gradvis afvikling af indkomststøtten. Men den lægger stadig op til diskussioner af, hvordan politikken bør formuleres. Der er ikke tale om endelige forslag, når det kommer til målene om, hvordan den bæredygtige fødevareproduktion nås, og der tages hensyn til naturressourcer, klimapolitik og en sund udvikling af landdistrikter, så de også er indrettet til et socialt liv blandt mennesker og ikke kun køer, grise og får.

Det hedder, at kriterierne for støtten både skal være økonomiske, så landmændene er sikret en indkomst, og miljømæssige, og så skal den også være rettet mod aktive landmænd – og ikke kun jordbesiddere. En af de politiske opgaver i den kommende tid er at finde objektive kriterier for, hvad man forstår ved det.

Kommissionen taler om, at landbruget skal være konkurrencedygtigt. Der skal samtidig defineres ”grønne komponenter” inden for det konkurrencedygtige landbrug. Og fordelingen skal være ”fair”, der dermed netop også er et begreb, der bliver politiske slagsmål om.

I dag er der forskellige ordninger for de 15 ”gamle” EU-lande og de ”12 nye”. EU-kommissær Dacian Ciolos mener ikke, at det kan fortsætte, så de nye landes bønder stadig får betalinger efter en referenceramme for produktionen tilbage i perioden 2000-2002.

Kommissionen lægger samtidig op til, at der skal være et loft for indkomststøtten, så de store ikke stadig løber med alle pengene. Kommissæren mener, at også små bedrifter kan være effektive og gode for miljøet.

Øget behov for fødevarer

Der bliver stadig flere og flere mennesker på kloden. Derfor bliver der også et større behov for mad, når det samtidig tages i betragtning, at en stor del af befolkningen i dag sulter.

FAO anslår, at efterspørgslen efter landbrugsprodukter stiger med 50 procent mellem 2030 og 2050. Selv om Europa vil importere en større del af sine fødevarer, vil det europæiske landbrug også i fremtiden spille en væsentlig rolle.

I dag arbejder 17,5 millioner europæere i fødevaresektoren. 13,5 procent er i fødevareindustrien.

Skov og agerjord optager 80 procent af de europæiske arealer, men befolkningerne flytter stadig ind til byer. Landmændenes indtægter er stadig kun 40 procent af gennemsnitsindtægterne i landene, og det fastholder ikke folk ude på landet.

Derfor understreger Kommissionen, at landbrugspolitikken stadig må bygge på to søjler: støtte til landmænd, men samtidig en støtte, der fremmer en adfærd, der fremmer et bæredygtigt landbrug, øget konkurrenceevne og fornyelse og udvikling af landområderne.

Slaget om Kommissionens udspil er dermed gået i gang. Først til næste sommer ventes der at komme konkrete forslag. Og så kommer det danske EU-formandskab til at deltage i det egentlige slag i 2012.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.