Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.03.10 EU splittet om mål i kampen mod fattigdom

08. Mar. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Kampen mod fattigdommen i Europa splitter EU-landene. Mens social- og beskæftigelsesministrene generelt bakker op om de fleste ideer i EU-kommissionens forslag til mål for politikken frem mod 2020, sagde store lande som Tyskland, Storbritannien og mindre lande som Danmark og Holland fra til mål for bekæmpelsen af fattigdom, da ministrene i dag diskuterede planen ”Europa 2020”, som Kommissionen sendte ud i forrige uge.

Kommissionen har som mål, at der bliver 20 millioner færre fattige i 2020 og lægger op til en fattigdomsgrænse. Men den tyske arbejds- og socialminister, Ursula von der Leyen, sagde, at Tyskland ikke støttede noget sådant.

- Vi er skeptiske. Debatten er vigtig, men hvad er grundlaget og budgetmidlerne. Hvordan er beregningerne foretaget, spurgte Ursula von der Leyen, der ikke mente, at en kvantitativ tilgang ikke var den rigtige.

Den britiske minister, Angela Eagle, var lige så afvisende. Nok var det godt, at fattigdommen kom med i diskussionerne, men det var nødvendigt, at landene selv kunne udforme deres politik. Storbritannien satser på andet end direkte socialhjælp i kampen mod fattigdom såsom øget uddannelse, bedre børnepasning og ikke bare indkomstoverførsler og kvantitative mål for fattigdom.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg delte den opfattelse. Fattigdom var forskellig i de forskellige lande, og det var ikke muligt at tale om relativ fattigdom og ud fra det sætte måltal op.

- Relativ fattigdom siger ikke noget om den samlede situation. Vi kan have det paradoks, at den relative fattigdom stiger, selv om der er vækst og større indkomster. Medlemslandene må have råderum, så politikken kan tilrettelægges efter den måde, landene har indrettet sig på, sagde Inger Støjberg.

Ikke troværdige uden mål for fattigdommen

Men lige så afvisende som nogle ministre var, lige så store fortalere var andre ministre for at sætte mål op for bekæmpelsen af fattigdommen. Frankrigs Martin Hirsch sagde direkte, at det var nødvendigt at fastsætte mål, selv om det var vanskeligt.

- Men målet er, at fattigdommen skal reduceres. Sætter vi os ikke mål, vil man beskyde os for ikke at gøre nok ved problemet. Det skal være måleligt. Det er helt afgørende for at sikre, at der er tilslutning til projektet, men sikrer også et bedre samarbejde, sagde Xavier Darcos.

Han afviste, at EU blandede sig i de forskellige landes sociale politik ved at tage et emne som fattigdommen op og opstille mål for at bekæmpe problemet. Nærhedsprincippet blev fastholdt, og der ville være en dialog mellem landene.

Darcos var samtidig enig med dem, der påpegede, at der ikke bare skulle være overførsler af penge til fattige, men at der skulle satses på en aktiv arbejdsmarkedspolitik, uddannelse og arbejde.

- Det skal med i Europa 2020. Ikke bare mere lovgivning, men bedre samarbejde, hvor god praksis overføres til andre gennem en form for europæisk platform, sagde Xavier Darcos.

Den belgiske beskæftigelses- og ligestillingsminister, Joëlle Milquet, støttede også målene for bekæmpelsen af fattigdommen, men mente, at det krævede gode forklaringer, hvordan det hang sammen med de nedskæringer, lande gennemgik for at leve op til andre mål.

Den østrigske minister, Rudolf Hundstorfer, var inde på det samme, mens den græske direkte sagde, at der var problemer i hans land, hvor budgettet skulle skæres ned med fire procent i forhold til nationalproduktet, og det reelt blev seks procent. Aldrig tidligere havde Grækenland gennemgået så hårde besparelser på pensioner og andre sociale områder.

Kommissionen afviser at tale om indkomstoverførsler

Det spanske EU-formandskab og først og fremmest EU-kommissær László Andor erkendte, at det var vanskeligt at finde faste fattigdomsgrænser. Men han mente, at det var nødvendigt at definere dem.

- Det er også signalet, der drejer sig om. Det handler om at have en stærk tro på et mål, at sende et budskab, at ingen regering mener, at grupper skal lide ude i periferien i vort meget konkurrencebetonede samfund, sagde László Andor.

Han understregede, at detaljerne i forslaget først skal fastsættes, men at det var nødvendigt at samarbejde om problemet med fattigdommen. Han afviste dem, der mente, at fattige og arbejdsløse blot skulle lære at starte noget for dem selv.

- Iværksætterånd er ikke nok. At øge beskæftigelsen er heller ikke nok. Det er fælles instrumenter, der skal til, sagde EU-kommissæren.

Han påpegede samtidig, at fattigdommen er ujævnt fordelt og især rammer børn og ældre. Netop derfor var det ikke nok bare at satse på beskæftigelse.

Alligevel pointerede også han, at der heller ikke drejede sig om blot at give penge ud til de fattige.

- Det handler ikke bare om omfordelinger. Nej, det handler også om langsigtede strukturændringer, lettere adgang til arbejde, uddannelse, sundhedsydelser til de mest sårbare, sagde László Andor.

Det spanske formandskab konkluderede, at ministrene var enige om at øge indsatsen mod fattigdommen og især børnefattigdommen, men at der stadig var arbejde at udføre om detaljerne og det statistiske grundlag for, hvad der var fattigdom.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.