Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

22.10.10 EU’s jobministre ønsker indflydelse på EU’s økonomiske styring

23. Oct. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU-landenes social- og beskæftigelsesministre ønsker større indflydelse på den økonomiske styring i EU og de afgørende møder i Det Europæiske Råd, hvor politikken lægges. Beskæftigelsespolitikken må have en særlig rolle på forårets EU-topmøder, hvor den økonomiske politik er et hovedtema. Den må også frem på banen, når den økonomiske politik behandles i forbindelse med de nye europæiske halvår (semestre), og hvor de enkelte landes beskæftigelsesrapporter samlet må indgå i de strategiske retningslinjer for politikken.

- Beskæftigelsespolitikken og Rådet (social- og beskæftigelsesministrenes møder) er vigtige i hele arbejdet og skal med i styringsmodellerne for det europæiske halvår, sagde den belgiske vicepremierminister og beskæftigelsesministre, Jöelle Milquet, da hun som rådsformand ledede social- og beskæftigelsesministrenes møde i Luxembourg, hvor beskæftigelsespolitikken var hovedtema.

Ministrene kommer med indspil til næste uges mødet i Det Europæiske Råd, DER, og vil her understrege, at beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken er en vigtig del af den politik, der skal genrejse EU-landenes økonomi og føre EU frem mod år 2020 med nye mål.

Økonomisk udspil fra Rompuys taskforce til DER

DER’s formand, Herman van Rompuy, leder en taskforce, der netop samtidig kom med et udspil til stats- og regeringslederne. Udspillet lægger først og fremmest vægt på en stærk finanspolitisk disciplin og en stram stabilitets- og vækstpagt, en udvidet økonomisk overvågning med ubalancer i landenes makroøkonomiske politikker og konkurrenceevne og en mere effektiv økonomisk styring.

Jöelle Milquet understregede, at arbejdsmarkedspolitikken måtte have en stærkere placering. Ministrenes råd, EPSCO. Politikken havde en særlig rolle at spille, og at den måtte tages alvorligt og komme med i debatten.

EU-kommissær László Andor, sagde tilsvarende i sit indlæg på rådsmødet, at EPSCO var centralt i hele arbejdet med strategien frem mod år 2020. Han advarede mod i dag blot at se på nedskæringer som vejen mod vækst og beskæftigelse. Der var ganske vist behov for at styrke den makroøkonomiske kontrol, men for store nedskæringer kunne forsinke genstarten af økonomierne og jobskabelsen.

Netop det spørgsmål delte landenes ministre på mødet, hvor ministrene netop havde styringen og også flaskehalse på arbejdsmarkedet til hoveddebat.

Alle i samme båd

Grækenland var repræsenteret af sin økonomiminister, Loukia Katseli, der fremhævede, at ESSCO måtte have redskaber til at analysere udviklingerne på arbejdsmarkederne. Katseli mente ikke, at rådet ud fra analyserne måtte nå frem til konsekvenser af de forskellige politikker og ikke blot placere landene på en rangliste ud fra forskellige indikatorer.

Analyserne kunne vise, hvilke politikker der fungerede, og som andre lande kunne lære af.

Den græske minister erkendte også, at der var kroniske skævheder på arbejdsmarkederne og pegede på de unges problemer.

EU-kommissær László Andor sagde efter debatten, at meningen heller ikke blot var et spørgsmål om at få en rangliste. Man måtte identificere problemerne. Men et scoreboard kunne være et værktøj til at se, hvor det gik fremad.

- Det er ikke et spørgsmål om, at landene skal konkurrere, men at indse, at vi alle er i samme båd. Vi skal hjælpe hinanden, sagde László Andor.

Den polske arbejds- og socialminister, Jolanta Fedak, tog også de kroniske skævheder op og pegede på, at unge kom sent i gang med at arbejde, og at de ældre røg ud af arbejdsmarkedet.

Samtidig var det rigtigt, at der var flaskehalse, men det var ikke altid let for folk at søge hen, hvor arbejdspladserne ventede. Der var problemer med infrastrukturer, boligforhold og uddannelser.

Pres på sociale systemer

Den britiske viceambassadør Andy Lebrecht tog hele velfærden op og fremhævede, at Storbritannien var i gang med reformer og nedskæringer. Det skal i højere grad kunne betale sig at skaffe sig et arbejde. Skatterne måtte ned, så man kunne beholde flere af de penge, man tjente. Til gengæld måtte nogle så af med nogle af de tilskud, de fik i dag.

Flere ministre talte på samme måde om behovet for at tilpasse de sociale ydelser, så folk blev tilskyndet til at tage et arbejde.

Den østrigske vice-EU-ambassadør, Harald Günther, hørte til dem, der mest klart advarede mod at tro, at der var masser af arbejdspladser, og at det bare gjaldt om at få folk til at tage jobbene.

- Det er ikke kun et spørgsmål om strukturerne, men efterspørgslen efter lønmodtagere, sagde Harald Günther.

Han advarede mod blot at skære ned i økonomierne, for det var den nationale efterspørgsel, der måtte fremmes.

Efter Østrigs opfattelse var vejen ud af krisen heller ikke, at folk arbejdede længere. I stedet talte Harald Günther for, at der blev en omfordeling af arbejdet.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.