Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

28.04.08 EU-kommissionen: Økonomisk afmatning i 2008

28. Apr. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-landene klarer sig ud af den økonomiske opbremsning i verden, hvor der stadig hersker finansiel uro. Men krisen sætter også spor i Europa. Væksten bliver lavere i år, forudser EU-kommissionen i den forårsprognose for den økonomiske udvikling, som Kommissionen lagde frem i dag.

EU-kommissionen tror, at krisen slår kraftigere igennem i euro-landene end BusinessEurope, der kom med sin prognose i sidste uge. Men begge parter er enige om, at væksten i år bliver på 2 procent i EU mod 2,8 procent i 2007.

Men Kommissionen venter, at væksten i euro-landene fortsat tager af til næste år, hvor den bliver på blot 1,8 procent. BusinessEurope venter, at væksten går en anelse op igen.

Men parterne er enige i, at landene i euro-samarbejdet halter økonomisk bagefter. Kommissionen venter, at væksten i år bliver på 1,7 procent, og at den falder til 1,5 procent til næste år.

Alligevel ser kommissæren for økonomiske og monetære anliggender, Joaquin Almunia, relativt optimistisk på situationen. Fundamentet for den europæiske økonomi er godt, og i lighed med arbejdsgiverne tror han på flere job. Kommissionen anslår, at der bliver tre millioner nye job frem til 2010. Men det kræver, at den økonomiske politik gribes korrekt an.

- Vi er vidne til en afmatning i den økonomiske vækst i EU og euro-området, og det nuværende udefra kommende inflationspres bør vække bekymring. Selv om vores økonomier hidtil har vist sig at kunne modstå de eksterne chokvirkninger, og vi kan se frem til en fortsat, om end langsommere stigning i beskæftigelsen, må vi holde fast ved en sund makroøkonomisk politik og omhyggeligt undså at starte en inflationsspiral, som især vil ramme lavindkomstfamilierne, sagde Joaquin Alminia ved præsentationen af prognosen.

Kommissionen venter en inflation på 3,8 procent i EU i år og på 3,6 procent i euro-området. Men Kommissionen tror samtidig, at landenes regeringer er ansvarlige og fører en politik, så den kommer ned på 2,4 procent i EU til næste år.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.