Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

22.07.10 Industrien får nye ordrer

22. Jul. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Nye ordrer strømmer nu ind til den europæiske industri. Fra april til maj steg beholdningen af nye ordrer med 3,8 procent ifølge Eurostats indeks. I april var stigningen på 0,6 procent. Siden maj sidste år er det stort set gået fremad måned for måned. Over et år er der tale om en stigning på 22,7 procent.

Også i EU som helhed er der fremgang for industrien. I de 27 lande steg ordrebeholdningen med 2,7 procent i maj og lå dermed 10,1 procent over beholdningen i maj sidste år.

For to uger siden viste en anden opgørelse, at også produktionen stiger. Den gik frem med 2,4 procent i eurolandene fra april til maj og 1,8 procent i EU som helhed.

Mens den danske industri klager over krisen, og Danske Bank over de høje lønninger, scorer de danske virksomheder nye ordrer. De var dem, der øgede beholdningen mest fra april til maj. Gevinsten var på hele 13,4 procent. Estland, der er kommende euroland, hentede 12,1 procent flere ordrer.

I den anden ende kæmper Grækenland videre med krise. Nedgangen i ordrerne var på 6,1 procent. Også Holland, der ellers har pæne statistikker over vækst og beskæftigelse, havde en nedgang på 6,1 procent, mens Storbritanniens nye konservative-liberale regering må erfare, at virksomhederne kæmper med at få ordrer. Nedgangen var på 2,8 procent i maj.

Selv om virksomhederne generelt har fået flere ordrer over et år, er der betydelige forskelle fra land til land. I 20 EU-lande gik det fremad. Størst var væksten i baltiske lande, der også blev hårdest ramt af krisen. Virksomhederne i Letland øgede beholdningen af ordrer med hele 69 procent over et år og Estland med 44,1 procent.

Ungarn, der kæmper med stramme krav fra IMF om at begrænse offentlige underskud, oplevede en stigning på 40,6 procent.

Danmark er i pulje med Grækenland. Begge lande har færre ordrer end for et år siden.

.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.