Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

09.05.09 Social dagsorden: EU-parlamentet ønsker større indsats mod fattigdom

09. May. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU har behov for en stærkere indsats mod fattigdommen og støtte til de socialt udstødte. Det er ikke nu under krisen, at landene skal skære ned på de sociale udgifter. Tværtimod bør EU se fattigdom i forhold til menneskerettigheder og rettigheder for borgerne. Den fri bevægelse for varer og kapital udrydder ikke fattigdommen. Der er derimod behov for at finde metoder, der moderniserer og ændrer de nationale sikringsordninger, så fattigdommen forsvinder på længere sigt.

Det er nogle af de holdninger, der gennemsyrer Europa-Parlamentets betænkning om den ny sociale dagsorden, som parlamentet vedtog på sin sidste samling i Strasbourg i sidste uge. Rapporten følger op på EU-kommissionens udspil i juli sidste år og kommer med en række forslag og områder, som Parlamentet finder, at Kommissionen bør gøre noget mere ved.

Fattigdommen er noget af det, der bekymrer parlamentarikerne. De understreger, at den nuværende økonomiske krise rammer de mest sårbare grupper i samfundet hårdest. Allerede i 2006 var 16 procent af borgerne i EU-landene i fare for at ryge ud i fattigdom. Der er nu omkring 78 millioner mennesker, der er berørt af fattigdom, og det er ikke kun dem, der er uden job. Otte procent af dem, der er i arbejde, er også truet af fattigdom.

Parlamentarikerne henviser til en rapport fra Russell Sage Foundation, der viser, at en ud af fire lønmodtagere i de mest udviklede økonomier snart kan være lavtlønnet og mere udsat for fattigdom end tidligere.


Debat om en mindsteløn

Parlamentarikerne bemærker, at flere EU-lande har indført en mindsteløn for at sikre, at alle i arbejde har en rimelig indkomst. Det hedder i betænkningen, at andre lande kunne drage nytte af de erfaringer, andre har med en mindsteløn. Men netop det spørgsmål er noget, som er stærkt omdiskuteret i Danmark og også Sverige, fordi arbejdsmarkedets parter her fastsætter lønningerne gennem overenskomster.

Socialdemokraternes Ole Christensen påpeger da også, at spørgsmålet var oppe i arbejdet med betænkningen, og at der derfor også blev en kraftig understregning af, at rammer som mindsteløn og andre lovpligtige ordninger kan sidestilles med de traditioner, som andre lande har med kollektive overenskomster.

- Det er noget, vi fra dansk side har understreget, og som også formanden for parlamentets beskæftigelses- og sociale udvalg, svenskeren Jan Andersson, fremhævede, siger Ole Christensen.


Fleksibilitet og sikring af lønmodtagere

På det stærkt reducerede EU-topmøde om beskæftigelse og vækst torsdag var der debat om begrebet flexicurity med et fleksibelt arbejdsmarkedet og samtidig sikkerhed for de ansatte. Parlamentarikerne kritiserede i Strasbourg, at topmødet om job blev kort med få deltagere. Men parlamentarikerne var enige i, at et mere fleksibelt arbejdsmarked er vejen frem. Betænkningen taler blandt andet om mere fleksible arbejdstider.

Ole Christensen var ordfører, da parlamentet vedtog sin betænkning om flexicurity. Han er derfor tilfreds med, at parlamentet igen tager den debat op.

- Men jeg er samtidig glad for, at parlamentet understreger, at et mere fleksibelt arbejdsmarked skal kombineres med sikkerhed for de ansatte, siger Ole Christensen. Det må ikke blive et middel til at afskaffe regler på arbejdsmarkedet.


Uddannelse og anerkendelse af uddannelser

Parlamentet lægger op til en øget indsats for at få de unge til at få uddannelse. Over 15 procent af de unge mellem 18 og 24 år i EU-landene forlod i 2007 skolen for tidligt.

Uddannelsessystemer skal tilpasses arbejdsmarkederne, og der skal gives mere støtte til dem, der i første omgang stod af systemet. ”Skolen for Den anden Chance” er et begreb, der kan bygges på.

Men de, der har en uddannelse, har også problemer. De kan ofte ikke arbejde i et andet EU-land, fordi deres uddannelse ikke anerkendes andre steder. EU arbejder med gensidig anerkendelse af uddannelserne, men parlamentet finder, at det arbejde skal udbygges.

Universiteterne skal også tilpasses udviklingen, mener parlamentarikerne. Samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes. Det hedder blandt andet, at virksomheder bør have mulighed for at supplere studieprogrammer. Den ide rammer direkte ind i en debat på flere universiteter i EU-landene, hvor studenter protesterer mod den stigende indflydelse fra erhvervslivet.


Styrket indvandring – på ordentlige forhold

Betænkningen fremhæver, at indvandring også fra 3. lande på længere sigt kan løse problemer i EU-landene med mangel på arbejdskraft. Men parlamentarikerne understreger, at indvandring skal ske på en måde, så der ikke er tale om, at indvandrere udnyttes og samtidig forringer forholdene for landenes lønmodtagere. Kommissionen opfordres til at fremme mulighederne for lovlig beskæftigelse – også for tredjelandsborgere med ulovligt ophold.

Parlamentet glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at indføre sanktioner over for arbejdsgivere, der udnytter indvandrere med ulovligt ophold i et EU-land. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.